70er-villa med 5 værelser og en meget anvendelig grund.
En dejligt rummelig 70er-villa med mange tidstypiske karaktertræk, herunder de særdeles smukke skabslåger, som også vil tage sig flot ud, hvis I vælger at renovere.
Det registrerede boligareal er på 166 kvadratmeter, og dertil kommer en udestue på næsten 20 kvadratmeter. I får således masser af plads at brede jer på, herunder 5 værelser, hvoraf det ene er et gennemgangsrum mellem værelsesgangen og udestuen, så det er velegnet som kontor, legerum eller tv-stue.
Badeværelset ligger nær værelserne, mens bryggerset ligger i forbindelse med køkkenet, der deler væg med den pænt store stue, så I har mulighed for at etablere et lyst køkkenalrum, der i givet fald vil få vinduerne til alle fire sider.
Der er mange udfoldelsesmuligheder på den særdeles store grund, der er på ikke færre end 3.413 kvadratmeter, og hvor der også er god plads i garagen til biler eller andre køretøjer. Og ved siden af garagen er der et værksted med toilet og håndvask, så I kan indrette firma på hjemmeadressen. Har I brug for flere bygninger, er der god plads på grunden til at udvide bygningsmassen. Ejendommen er omfattet af lokalplan 49 delområde 2, hvilket betyder at området kun må anvendes til erhvervsformål og boligen må benyttes af en person med tilknytning til virksomheden. f.eks indehaveren, bestyrer eller lignende.
På grunden foran er der god plads til lidt af hvert, og bagtil er der private steder til ophold på den solvendte terrasse, der ligger i læ af husmure til tre sider. Desuden får I fin tumle- og legeplads på plænen og masser af store, flotte blomstrende buske og andre smukke træer og planter.
I får adresse på Dalgas Allé 13 i den sydlige del af Vejen med overkommelig afstand til de fleste hverdagssteder, herunder togstationen, der befinder sig halvanden kilometer fra ejendommen. Dagligvareforretninger ligger i cirka samme afstand, og det samme gør pasningsmuligheder til de mindste og skole til de lidt større børn, mens de store børn har 2,4 kilometer til gymnasiet, der ligger ved siden af Vejen Idrætscenter og byder sig til med alverdens sportstilbud. Desuden er der kort afstand til natur og de rekreative områder omkring Kongeåen.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Lars-Rune Skov
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse