Atmosfærefyldt Askov-ejendom med mange værelser.
Der er ikke færre end seks værelser, to badeværelser og et stort, åbent opholdsrum i denne karakteristiske ejendom fra 1857, som ligger med en central placering i Askov nær skole, sport og supermarked.
Planløsningen er fantastisk til en familie med mange børn eller jer, der har brug for flere gode hjemmekontorer, hvor I kan lukke døren og arbejde i fred og ro. Det ene værelse ligger i stueplan lige ved entréen og hoveddøren, så det også er praktisk for en teenager eller måske endda som soveværelse, hvis I vil indrette en stor børnesektion ovenpå. På den anden side af den rummelige entré har I stueetagens badeværelse. Ovenpå er der fem værelser og husets andet badeværelse, ligesom her er en fin reposstue.
I stueplan ligger jeres dejligt store opholdsrum med stue og køkkenalrum i åben forbindelse. Køkkenalrummet ligger i fuld husbredde med vindue mod både øst og vest, så her er mulighed for et skønt lysindfald. Desuden et tredje vindue ud til carporten. Stuen byder på gode møbleringsmuligheder, ligesom her er en karnap med sydvendt vinduesparti og udsigt til haven.
Grunden er på 985 kvadratmeter og lige til at gå til. Foran er der en bred indkørsel med plads til flere køretøjer og adgang til en bred carport og bag denne en stor garage til flere formål. Haven er enkelt anlagt med plæne, enkelte træer og hæk omkring, så den er velegnet som legehave, ligesom her er en stor fliseterrasse med plads til både et langt middagsbord og loungemøbler.
Beliggenheden i Askov giver mulighed for en nem hverdag med under to hundrede meter til Dagli’Brugsen og en kilometer til skolen i den modsatte retning og på samme vej som det udbudte hus. Desuden er afstanden til Vejen med flere butikker, togstation og andre faciliteter ganske overkommelig. I kan således cykle til Vejen Idrætscenter og gymnasiet ad skovstien på cirka ti minutter.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Lars-Rune Skov
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse