Indflytningsklar murermestervilla med charmerende detaljer
I et roligt villakvarter i udkanten af Varde finder du denne rødbrændte murermestervilla fuld af charme og karakter. Huset er moderniseret og står klar til at tage imod sine nye ejere. Med en beliggenhed trukket væk fra byen, får du ro og naturområder lige rundt om hjørnet og har stadig kort afstand til Varde midtby.
Som en vaskeægte murermestervilla emmer huset af charmerende detaljer og har en god planløsning. I stueplan får du et åbent køkkenalrum med nyere køkken, karnap og stor spiseplads. Gennem en fransk dobbeltdør træder du ind i en stor stue og videre ind i den gamle udestue, som nu er integreret i den oprindelige stue. Herfra har du udgang til en stor terrasse og et lækkert lysindfald gennem store, smukke vinduespartier mod haven. Stuerne har højt til loftet med stuk og byder på mange muligheder for at indrette sig. I stueplan finder du også et lyst og lækkert badeværelse samt en stor entré med adgang til 1. sal og kælder.
På 1. sal får du fire værelser, det ene med karnap og stort vinduesparti mod haven. Her er gennemgående loft til kip med synlige, sortmalede bjælker og ligeledes et skønt lysindfald fra de mange, smukke vinduer, som tilføjer boligen en særlig charme og hygge. Herudover rummer 1. salen et lyst og lækkert toilet. I kælderplan får du yderligere to store værelser, et disponibelt rum, et vaskerum og et stort badeværelse med badekar og brus. Her er et hav af muligheder for at lave hobbyrum, fitnessafdeling eller legerum, ligesom der er masser af muligheder for at skabe god opbevaringsplads. Med til huset hører desuden en overkommelig have og en stor garage med værkstedsplads.
Huset er topmoderniseret med gennemgående farve- og materialevalg, der skaber en rød tråd fra kælder til kvist. Her er der tale om et hus med mange muligheder for indretning og udnyttelse af rum. Med en kort afstand til Varde midtby har du samtidig nem adgang til alt, hvad du har brug for af skole, institutioner, indkøb, station, bibliotek, specialbutikker og spisesteder. Ideelt for børnefamilien, der ønsker bekvemmelighed i hverdagen. Er I klar til at flytte ind, så kontakt Nybolig for en fremvisning!
Boligen indeholder:
Køkkenalrum med karnap og spisestue
En stor stue integreret med tidligere udestue og udgang til terrasse
Stuklofter og loft til kip
To badeværelser, heraf et med badekar
Entré
Stor terrasse og overskuelig have
4 værelser
Garage med værkstedsplads
Kælderplan med to ekstra værelser og disponible rum Vaskerum
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Jakob Nygaard Frederiksen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse