Vil du gerne bo midt i Fredericia, tæt på stranden, bymidten og den ny havnefront? Vil du samtidig gerne bo i et rigtigt hus med god plads og et dejligt udemiljø? Og skal det dertil både være moderne og stilrigtigt og samtidig have den charme, man finder i gamle huse? Det er meget at bede om på samme tid, men ikke desto mindre er det præcis, hvad der udbydes her på Prinsensgade 22 i Fredericias gamle bymidten. Velkommen til!
Selvom huset ligger i bymidten, er det faktisk en fritliggende villa, så I har alle husets fire vægge for jer selv. I 2020 blev ejendommen gennemrenoveret, og I overtager således en flot og moderne bolig. Køkkenet, badeværelse, gæstetoilet, trappen samt gulve og lofter i stueplan blev alt sammen skiftet. Derudover er der skiftet vinduer efter behov, der er gulvvarme i stueplan og på badeværelset på 1. sal.
Udvendigt er facaden renoveret og facaden i gården er malet, og gårdhaven er blevet anlagt på ny. Stueplan er åbnet op i et lækkert leverum med køkken i midten og alrum og stue i hver sin ende. Hele rummet samt entréen har gennemgående egetræsgulve, og i alrummet kan I opleve noget af husets bjælkekonstruktion i den ene væg. Derudover er her også et nydeligt gæstetoilet, et godt bryggers samt et soveværelse.
I entréen fører en smuk og enkel trappe op til førstesalen. Heroppe venter en repos med opbevaringsplads og videre forløb til to dejligt store værelser. Begge værelser har loft til kip med synlige bjælker og er belagt med husets originale plankegulv. Endelig byder etagen også på et stilfuldt badeværelse.
Gårdhaven er et lille vidunder i sig selv. Trods den centrale beliggenhed, er den næsten helt ugeneret og ligger godt for solen stik syd. Her er nydelig beplantning og masser af stenbelægning, så I kan lave terrasse, hvor I har lyst. Endelig får I også en rummelig garage med elhejseport. Ring og bestil en fremvisning i dag!
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse