På Syrenvej, omkring tre kilometer fra Vejle centrum og Bryggen, får I nu muligheden for at bosætte jer i en villa beliggende på en 714 kvm stor grund, hvor I inde såvel som ude får mulighed for at sætte eget præg på boligen. I det populære Blomsterkvarter med gåafstand til skole, sportshal, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og offentlig transport får hverdagen gode betingelser. Nærområdet byder på skønne skovområder, hvor Sønderskoven ikke alene byder på mulighed for et aktivt udeliv i form af gode gå- og løberuter mens også MTB spor ligger tæt på adressen.
Villaen, der er opført i 1928, er delvis renoveret i stueplan, hvor sælger har valgt at føre ejendommen tilbage til den originale stil. Her står køkken/alrummet flot med Designa-elementer med snedkerlavede fronter med indfræset greb i eg. Et flot, moderne køkken af udsøgte materialer, hvor et smukt sildebensgulv ligeledes pryder rummet såvel som i den tilstødende stue. Der er gulvvarme i køkken og stue. Boligen, der er lys og indbydende, giver jer mulighed for at fortsætte istandsættelsen, evt. med en indbydende hall, såfremt I ønsker at videreføre den klassiske patriciastemning. Her kan I se frem til en klassisk bolig med et moderne tvist. Stuen med karnap, roset og spots har plads til både spisebord såvel som sofaarrangement. Fra køkkenet er der udgang mod syd, hvor I har mulighed for at opføre en stor (træ)terrasse, der lader jer nyde udelivet i læ af udhuset, hvor der er plads til familiens vaskefaciliteter. På førstesalen, der er velholdt dog ikke istandsat, venter et gangareal med plads til arbejdsbord eller en hyggelig læsekrog, hvorfra I får adgang til hjemmets tre værelser, der alle er af en god størrelse. Ydermere finder I her ligeledes hjemmets badeværelse med bruseniche, der er af nyere dato med vægophængt toilet.
Den oprindelige garage er omdannet til et stort værksted mens der på modsatte side af huset er en stor carport.
Er I nysgerrige på huset, så ring og bestil en fremvisning på 7582 7600.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Morten Skaaning Thomsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse