Villa i et plan med bl.a. tilbygning – på fredelig lukket vej i det populære Mejdal
Velkommen til denne dejlige villa på Kabbelejevej 19, som ligger fredeligt for enden af en lukket villavej i det populære Mejdal. Villaen, oprindeligt fra år 1967 er bl.a. udvidet i år 2013 og rummer således i dag i alt 147 m2 i ét plan, hvor stort set hver kvadratmeter er lys og har en hjemlig atmosfære. Boligen er perfekt til familien, der ønsker god plads, funktionalitet og nem adgang til både natur og dagligdagsbehov som indkøb, skole og sportsfaciliteter m.m.
Huset byder på en entré og et praktisk bryggers i forlængelse med hvidt inventar og vaskefaciliteter i god arbejdshøjde. Fra bryggerset er der desuden direkte udgang til en privat have med plads til både børnenes leg og afslapning for hele familien. Husets indretning fordeler sig med en gang, der fører til tre regulære værelser, et toilet og et badeværelse med bruseniche – tidløst med bl.a. lysegrå fliser og hvid sanitet. I tilknytning til den store opholds- og spisestue er der et kontor, som kan bruges til både arbejde og hobbyaktiviteter. I stuen strømmer lyset ind fra sydvest, og brændeovnen skaber en hyggelig stemning på de kølige dage. Køkkenet er indrettet med en spisekrog, hvor der er god plads til hverdagsmåltiderne.
Huset har kombinerede træ- og hvidpudsede facader, grunden er på 806 m2 og da huset er fremskudt mod gaden, tilbydes en ugeneret have – herunder en privat terrasse mod vest. Foran huset er der flisebelagt indkørsel til en garage på 29 m2 med port. Haven byder også på et haveskur, der gør det nemt at opbevare havemøbler, redskaber og legetøj.
Mejdal er et veletableret og populært område. I gåafstand fra boligen finder I den lokale købmand, idrætshal med fitnesscenter samt BUM, som huser både vuggestue og børnehave. Fra Kabbelejevej 19 har I desuden cykelafstand via trygge stier til skolen i Halgård til 7. klasse med overbygning i Tvis. I har desuden kun ca. 3,5 km til Holstebro centrum, og Mejdal er omgivet af smuk varieret natur som Vandkraftsøen, hvor der er gode stier, engarealer og skovområder til både gå- og cykelture.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Anders Have
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse