Skøn villa med god beliggenhed
Opdag et hyggeligt hjem på Malurten 1, som med sin gode placering på en rolig og godt etableret villavej, ikke kun har ro og privatliv, men også nem adgang til stisystemer, skole, børnehave/vuggestue, indkøb og naturskønne omgivelser. Huset blev bygget i 1962, har 132 m2 bolig og en 820 m2 stor grund som til sammen er gode rammer for familieliv, inde og ude. Huset er et af de bedre huse fra 1960'erne og ligger højt placeret og skuer ud over kvarteret, på den åbne grund med bl.a. to lækre ophævede træterrasser fra 2023. Herfra mærker I særligt fornemmelsen af rum og frihed, mens haven vender helt rigtigt, med sol fra syd og vest direkte ind i haven og ind i boligen, mens der også er læ/skygge og hyggesteder for alle aldre. Indenfor, træder I ind i en åben entré, som leder jer videre til værelser, eller det dejlige åbne opholdsmiljø, hvor stue og køkken smelter sammen i et velfungerende rum til familiehygge. Køkkenet har lækker nyt HTH inventar fra 2022, med stor køkkenø og god opbevaring. Rummet har en praktisk vinkelform, så det er nemt at indrette, og flotte gulve med gulvvarme, der giver atmosfære sammen med lysindfald fra to sider plus udgang til begge husets træterrasser. Bag opholdsrummet, ligger 4 gode værelser og et badeværelse med bruser, også renoveret i 2022 med nyere inventar, og gennemgående troldtektlofter med god akustik, og på begge etager. Går I videre til kælderen, får I endnu et badeværelse/vaskerum, denne har badekar og plads til vaskemaskine/tørretumbler. Kælderen har desuden separat indgang/entre fra husets haveside, og indeholder også 2 disponible rum, oplagte til aktivitetsrum, opbevaring, træningsrum, hobbyværelser mv. Udover de solbeskinnede træterrasser, indeholder haven også græsplæne, og et område med legeplads til børn. Der er redskabsskur indbygget i husets bredde carport, hvor haveredskaber kan opbevares, mens indkørslen er lang, og tillader plads til parkering af flere biler. Beliggenheden på Malurten, sikrer nem adgang til Mejdal bymidte, indkøbsmuligheder, skole, Holstebro midtby og sports- og fritidsaktiviteter. Samtidig findes Vandkraftssøen og Søndre plantage begge i kort afstand fra huset.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Anders Have
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse