Næsten lige indenfor bygrænsen til den nordlige del af Holstebro tæt på skole, daginstitututioner mm. ligger denne hyggelige 2-plansvilla. Boligen fremstår med hvide vandskurede facader og stærkt eternittag og fra gaden bydes i velkommen indenfor i virkelig hyggelig og hjemlig atmosfære. Her ses f.eks. brændeovn i stuen og dejligt spisekøkken med rå murstensvæg, flotte plankegulve og en 1. sal med bl.a. udgang til sydvendt stor altan. Velkommen til Skivevej 110 i Holstebro.
Boligen er på i alt 107 m2 i 2 plan samt 33 m2 kælder med egen indgang. I kælderen er indrettet vaskerum og flere gode opbevaringsrum. Fra husets entre i stueplan er der adgang til et værelse/kontor og kombineret opholds- og spisestue med brændeovn. Spisekøkken med nydeligt lyst inventar og så vender dette rum fredeligt mod haven. Pænt toilet og baggang via havesiden med i øvrigt trappe til 1. sal. På 1. salen er der et gangareal som fordeler et badeværelse med bruseniche, værelse og stort soveværelse med indbyggede skabe samt udgang til sydvendt altan og åben til kip.
På den sydvendte altan er der god plads og dejlig sol det meste af dagen. Desuden en trappe til delvis overdækket terrasse langs med huset og en fuldstændig lukket have. Nærmest en oase med græsplæne, smukke høje træer, havedam og indtil flere dejlige siddekroge.
Lidt tilbagetrukket i alt 28 m2 renoveret garage/værksted med bl.a. elport som der er adgang til via en flisebelagt indkørsel. Indkørslen har også dejlig god plads til ekstra parkering for evt. besøgende.
På vejen er der etableret chikaner, så den forbigående trafik er med lav fart og i øvrigt begrænset. Fra boligen er der kun en kort køretur til centrum og bydelen byder på bl.a. dagligvareindkøb i Bilka og nem adgang til motorvejen for evt. pendleren.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Per Boel Kragelund
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse