I det skønne og attraktive Vilsund får I her en unik mulighed for at komme til at bo i første række og med egen grund helt ud i Limfjorden.
Særligt ved denne beliggenhed er, at der er en god stor have mellem boligen og fjorden, samt at grunden grænser op til et større grønt område mod syd med strandfredning, hvilket giver en skøn fornemmelse af luft.
Boligen med den fremragende beliggenhed er opført i 1942, men er i 2004 renoveret, ombygget og tilbygget - kun baghus og det ene badeværelse er ikke renoveret. Huset er indrettet med nogle gode åbne rum, hvor især den tilbyggede stue fra 2004 bør nævnes. Her er loftet til kip, gulvvarme og masser af vinduer med fantastisk udsigt til fjorden. Køkken og det primære badeværelse er ligeledes fra 2004 og fremstår pænt og funktionelt.
Når vi er ved udsigten, så bliver den kun endnu bedre på husets 1. sal, som er udnyttet og indrettet til bolig i 2004. Her er 2 gode værelser og et super fint repos med udgang til en altan, hvorfra udsigten til livet på fjorden kan nydes.
Grunden er på hele 2.374 m2, hvoraf 1898 m2 ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, men som sagt grænser grunden op mod et større åbent grønt område.
Vilsund har oplevet en stor opblomstring med bl.a. tilføjelsen af en stor flot REMA1000, Søsportscenter, Cold Hawaii Indland - alt dette supplerer de i forvejen gode faciliteter for børnepasning i Vildsund Børnehus, Tankstation, flere gode arbejdspladser og den fantastiske natur med især Limfjorden og Sundby Sø i fokus.
Området er reguleret af Lokalplan 17-002 Vilsund Syd.
Er en beliggenhed som denne drømmen? Så tøv ikke for længe. Kontakt os ved Nybolig Thisted på 9792 2288, og lad os tage et kig på ejendommen og mulighederne sammen.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kristian Langballe
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse