Kæmpe stor bolig på central beliggenhed i Klitmøller
275 kvm stor bolig i Klitmøller. God beliggenhed på Vestermøllevej - væk fra hovedgaden, men alligevel ganske tæt på byens liv. Her er kort afstand til både havet, købmanden og alt det Klitmøller rummer.
Klitmøller er et attraktivt bosætningsområde med stigende befolkningstal. Folk fra hele verden valfarter til byen for at prøve kræfter med de store bølger. Området har af samme årsag tilegnet sig navnet "Cold Hawaii". Det gamle fiskerleje er også meget mere end blot surfing. Egnen omkring Klitmøller er med sin placering midt i Nationalpark Thy omgivet af skønne naturområder, og byen rummer desuden indkøb, specialforretninger, caféer og restauranter og meget mere.
Ejendommen er omfattende renoveret og tilbygget i '90'erne, og i 2005 er der tilbygget 32 kvm garage. Her er altså tale om en lidt speciel ejendom! Den er stor og rummelig, og der er i den ene ende af huset indrettet en separat "lejlighed" med både køkken og badeværelse. Derudover rummer "hovedhuset" stort køkken-alrum, stue, badeværelse med spa, bryggers, aktivitetsrum og 1. sal med 5 værelser og WC.
Benyttes pt. som "feriehus" af sælger med stor lejeindtægt, men kan stå til købers frie rådighed fra efteråret 2024. Her er mange muligheder; den pladskrævende familie, flere familier/generationer,kollektiv, erhverv eller noget helt femte?
Ejendommen fremstår generelt i fin, velholdt stand med en skøn sydvendt grund med store flisebelagte udearealer og græsplæne.
Kontakt Nybolig Thisted og hør nærmere.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mikael Bach Henriksen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse