Nem og renoveret villa med dejlig lukket have i Tilsted tæt på indkøb og Limfjorden
Er I på udkig efter en nem, renoveret og indbydende bolig, så kunne Vinkelalle 16 i Tilsted meget vel være huset I leder efter? Tilmed kommer I til at bo på en dejlig rolig beliggenhed med gode indkøbsmuligheder i form af SPAR og REMA1000 inden for kort gåafstand.
Huset er opført i røde sten og har nyt eternittag fra 2022. Alle vinduerne mod syd og vest er skiftet til træ/ alu i 2014, mens de resterende vinduer mod nord er af ældre dato, men sidder beskyttet ud mod den store udestue.
Husets blot 96 m2 bolig er totalrenoveret i 2022 og godt disponeret med 2 super gode værelser, et dejligt stort badeværelse med brus og gulvvarme. Husets leverum er det store åbne køkken/alrum og stue i ét. Her er masser af skabsplads og bordplads i det nye lyse køkken fra 2022, som er i åben forbindelse med alrum og stue - her er masser af plads til både et stort spisebord og sofaarrangement. Endvidere får I et dejligt praktisk bryggers med udgang til udestue.
Udestuen giver mulighed for at have et stort havebord, loungesæt, og grillen til at stå i tørvejr - samtidig giver udestuen en overdækket adgang til garagen og det store isolerede udhus, som rummer masser af plads til opbevaring eller en hobbybeskæftigelse.
Husets baghave er dejlig lukket, let at holde primært med græsplæne, og syd for huset har man mod vejen en dejlig solrig terrasse, hvor man stadig kan være privat bag den opvoksede hæk.
Med en beliggenhed på Vinkelalle kommer du til at bo helt ideelt i Tilsted med et godt lokalt sammenhold og en driftig beboerforening, som i løbet af årets gang har flere arrangementer som f.eks. Dinnerwalk, Fastelavn, Skt. Hans m.m.
I Tilsted er der en god skole, eftertragtet vuggestue og børnehave, samt flere gode private- og kommunale daginstitutioner. Samtidig er her kort og nem adgang til Limfjorden, "Den blå løber", det nyrenoverede "Søbadet" og ca. 5-10 min på cykel, så kommer du til Thisteds bymidte med gågaden.
Vinkelalle 16 er det oplagte valg for en bred målgruppe - og lad jer ikke snyde af de blot 96 m2, her er god plads? Lad os tage et kig på det sammen! Kontakt Nybolig Thisted på 97922288.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Kristian Langballe
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse