Plads og muligheder i Vroue
Det er tid til at pakke de store drømme ud, for i den gl. brugs i Vrou venter jer her en fantastisk mulighed for at indrette netop jeres drømmebolig.
I får et godt udgangspunkt med 154 m2, der byder på masser af plads til den store børnefamilie og de endnu større hobbyer, da der er store og gode udbygninger i forbindelse med den gl. brugs ligesom der er gode kælderarealer mv. Rødstensvillaen har stået her siden 1947, og I får en stor grund på hele 1.507 m2. Her er en hyggelig have med græs og træer samt et skønt terrassemiljø.
Til ejendommen hører også det tidligere forsamlingshus, der i dag fungerer som udhus og byder på masser af anvendelsesmuligheder. Turen fortsætter indenfor, hvor hjemmets mange m2 breder sig over en gennemtænkt planløsning med et stueplan, en 1. sal og flere praktiske kælderrum.
Her går charmerende detaljer hånd i hånd med en moderne indretning, hvilket resulterer i et flot hjem med fyldningsdøre, lyse parketgulve, loftsspots og et lækkert køkken. I køkkenet kan madlavning og spisning foregå side om side, men I kan også indrette en spisestue i det store opholdsrum, hvis vinkelform gør arealet særdeles indretningsvenligt.
Planløsningen giver mulighed for mange værelser, og som den ser ud lige nu, er der tre værelser, to badeværelser, et bryggers, et multirum samt flere gode, disponible rum i stueplan. Førstesalen rummer yderligere tre værelser, og hjemmet afrundes af de anvendelige kælderrum, hvor I også finder masser af disponibel plads.
Kort fortalt: Her er masser af plads til at udleve de fleste boligdrømme. I kan se frem til en stille og rolig tilværelse i Vroue, hvor naturen bliver en fast del af jeres hverdag. Markerne strækker sig i det uendelige, men alligevel skal I ikke lede længe efter dagligdagens praktikaliteter. Dem finder I nemlig i Vridsted, der har en købmand, Vestfjendsskolen, legepladser og en daginstitution. Ligeledes kan pendleren nemt tilkoble sig det gode vejnet mod bl.a. Skive og Viborg; det tager kun 15-20 minutter i bil.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Erik Fredborg
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse