Naturskønt i Sønder Ørum
Midt mellem Viborg og Skive finder du den lille, idylliske landsby Sønder Ørum, hvor der er engsø og god natur med åbne vidder i nærmiljøet. På denne smukke plet ligger der en charmerende etplansvilla, som nu kan blive din.
Du får en 1.752 m2 stor og solrig grund med i købet. Boligens hjerte er den store vinkelstue, der bliver en fornøjelse at indrette med de to kroge. I det ene område har du den charmerende, gamle pejs, og i den anden del er der dobbeltdør til udemiljøet. Du har endda en terrassedør mere, så der er fine muligheder for at skabe sammenhæng mellem ude og inde. Videre er der adgang til det hvide køkken, som er funktionelt udført, og herfra er der forbindelse til bryggerset. De to værelser ligger side om side, og det er fra det største, at der er adgang til det store badeværelse med både badekar, bruseniche og sauna. Du kan bemærke retrostilen med de støvgrønne fliser, der matcher fint med gæstetoilettets lyseblå fliser.
Udendørs giver den store grund mange muligheder. Først og fremmest er der to dejlige terrasser, hvor den ene ligger i læ i vinkelhusets krog, mens den anden beriges af en læmur, der samtidig forbinder huset og carporten med et skur i forlængelse. Ellers er haven hovedsageligt dedikeret til græsplæne, så der er masser af muligheder for legeredskaber og boldspil. Ejendommen ligger trygt og dejligt for enden af den lukkede vej. Du vil elske at være så tæt på naturen, hvor du eksempelvis kan slentre ned ad Ørumvej og dreje ned mod søen, der byder sig til efter omtrent 700 meter - og her finder du stier ved Jordbro Engsø som en del af nabolagets skønne natur.
Når det kommer til det mere praktiske, så er det rart, at bussen stopper under 500 meter væk. Der er fire kilometer til nærmeste daginstitution, og det er inden for ti minutter, at bilen kan nå frem til skole, idrætshal og indkøb. I samme transportmiddel er der cirka et kvarter til Skive og omtrent 20 minutter til Viborg.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Erik Fredborg
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse