Spændende stor pool-villa med god beliggenhed i Stoholm
Denne unikke og rummelige bolig er et rigtig godt valg til den store familie, der drømmer om at få plads til familielivet og som søger en bolig, der har lidt ekstra at byde på og som samtidig skal ligge placeret, så børnene selv kan komme omkring.
Villaen er opført i 1979 og er gennem tiden blevet passet og plejet, så den fremstår i en meget flot stand. Derudover er der sket udskiftninger og istandsættelser, alt sammen i gode gedigne materialer. Her er ligeledes etableret et solfangeranlæg og i den høje kælder ligger poolen, der giver jer ekstra gode muligheder for at være aktive sammen som familie.
Den rummelige bolig ligger i et roligt område af Stoholm, der er en driftig by ca. 18 kvm vest for Viborg. I byen er der både en stor skole (der er en ny skole på vej), et stort Fritids- og Kulturcenter samt både dagplejemødre, vuggestuer, børnehaver, et bredt udvalg af handlemuligheder samt læge, tandlæge og apotek m.v. Som pendler er Stoholm også godt placeret, da der er gode tog- og busforbindelser ud af byen.
Ud mod vejen er villaen nedtonet, men når man træder indenfor og går om på den anden side, så åbner villaen sig op med den høje underetage, et smukt haveanlæg og en billedskøn udsigt.
I stueplan kommer man inden for i en rummelig entré, der giver adgang til det hyggelige køkken-alrum og den rummelige stue med indbygget pejs. Fra alrummet er der indgang til 2 værelser og et flot renoveret og moderne badeværelse med væghængt toilet og bruseniche. På etagen er der udgang til en dejlig terrasse, hvorfra der er en skøn udsigt ud over haven og videre ud over den smukke natur, så langt øjet rækker.
Underetagen har meget at byde på, og især poolen trækker her. Knudepunktet er et stort multirum, hvor man kan sidde og holde øje med poolen. Her er ligeledes 3 disponible rum i en flot beboelsesstandard, et badeværelse, yderligere 2 disponible rum og adgang til et stort værksted.
Uderummet er en skøn oase med et parklignende præg. Her er dekorative buske og træer, et orangeri, en lille havedam og store flisebelagte terrasseområder.
En virkelig spændende bolig, der lige har lidt mere at byde på inde som ude og som er et besøg værd.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kasper Köser
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse