Klassisk og velholdt etplansvilla i Stoholm
Nu kan I overtage nøglerne til en solid gulstensvilla i Stoholm. En fin historie knytter sig til huset, for de nuværende ejere fik opført villaen i 1969, og murstenene blev lagt af to familiemedlemmer, der begge var murere. Så det er et hus bygget med omtanke og i gode, solide materialer. Et hjem, som vil passe godt til både børnefamilien, parret eller den plads-glade solist, og et sted, man kan blive resten af livet.
Villaen ligger højt på en hjørnegrund, omgivet af en velpasset have, en lang indkørsel med garage og flere hyggelige terrasser. Den høje placering giver grunden en god og fri udsigt samt masser af sollys. I haven er der plads til jer med grønne fingre og til leg på plænen, mens terrasserne mod syd, øst og vest giver jer solkroge til hver en tid.
Indenfor får I en bolig på 148 kvadratmeter med en meget klassisk planløsning. I husets ene ende er der soveafdeling med tre værelser plus badeværelse, gæstetoilet og bryggers; og i den modsatte ende finder I et køkken og en stor vinkelstue. Ønsker I et værelse nummer fire eller et køkken-alrum, så er der fint mulighed for det. Store vinduespartier giver især stuen et skønt lysindfald, og en brændeovn spreder ekstra hygge hele vinteren. Huset er både inde og ude løbende vedligeholdt, og det fremstår i dag pænt og velholdt. Drømmer I en mere moderne indretningsstil, så kan I male og indrette, som I har lyst; men de gode rammer, de på plads.
Stoholm er en by med et meget aktivt foreningsliv og et godt lokalt fællesskab. I bliver næsten nabo til Stoholm Fritids- og Kulturcenter, hvor der er sport for enhver smag, og overfor hallen er byens nye skole ved at blive opført. Derudover kan I gå til daginstitutioner og daglige indkøb på under 10 min. Byen ligger desuden omgivet af et smukt, kuperet terræn med marker og skov, og Kalk Kaminoen starter lige her. Adressen er desuden pendlervenlig, for toget kører direkte til Skive og Viborg på 12 min., mens bilisten kan pendle til både Herning, Silkeborg og Holstebro.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Kasper Köser
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse