På Nautrup Møllevej venter denne flotte og indflytningsklare villa beliggende i naturrige rammer. Her er boligen til børnefamilien, som ønsker at bosætte sig i rolige rammer og med byliv inden for rækkevidde. Alle bekvemmeligheder er at finde med fem minutters kørsel til hyggelige Durup med bl.a. skole, dagtilbud, idrætsfaciliteter og indkøb.
På adressen bydes I velkommen af en fin villa fra 1877 med rød facade, hvidmalede vinduespartier og mørke tagsten. Huset bærer præg af løbende modernisering og står flot både indenfor og udendørs. Her er således tale om en indflytningsklar bolig, som desuden rummer en tilbygning med udestue og udgang til en solrig, sydvestvendt terrasse. Med en grundstørrelse på 1.460 kvadratmeter får I rigelig plads at udfolde jer på, mens ejendommen er omkranset af åbne landskaber, så langt øjet rækker. Den ugenerede have er indrammet af skyggefulde træer og præsenterer sig med grønne arealer, der indbyder til leg og livlig aktivitet. På grunden er der desuden opført et haveskur, et fyrrum og en rummelig carport.
Inden døre kan I se frem til 203 boligkvadratmeter fordelt på to etager. Her venter fem møblerbare værelser, en stor stue og en rummelig repos på den pladstrængende familie. Med en indgang via villaens flisebelagte bryggers behøver I ikke at frygte skoaftryk på stuegulvet, og i bryggerset finder I rigelig plads til opbevaring foruden vaskefaciliteter og bordplads. Herfra ledes I til et velindrettet køkken med hvide fronter, loftspots og de fornødne hårde hvidevarer. Køkkenet er beliggende i åben forbindelse med det rummelige stueareal, hvor I kan se frem til mange indretningsmuligheder og store vinduespartier med en smuk udsigt over grønne marker. Hertil kommer den fine udestue, som leder til den solrige fliseterrasse. Slutteligt byder husets stueplan på et indbydende flisebadeværelse med bruseniche og loftspots, ligesom her er plads til at indrette sig med forskelligt møblement. Førstesalens repos kan oplagt indrettes som en dagligstue eller et hjemmekontor, og fra reposen får I tilgang til tre gode værelser. I forlængelse af ét af værelserne er opført walk-in, mens et andet leder til en sydvendt altan med udsigt til havens grønne arealer.
Leder I efter en skøn ejendom og en indflytningsklar villa i et naturskønt område med alle fornødenheder tæt på, så kan denne meget vel sætte et dejligt punktum for jeres boligjagt. Her får I fire minutters kørsel til Durup, mens I i nærområdet finder flere naturområder, bl.a. Harre Vig. Ni minutters kørsel bringer jer til fine Glyngøre med badestrand og en charmerende bymidte, mens I får 20 minutter i bil til Skive C.
Vi glæder os at byde jer velkommen indenfor.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Morten Andersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse