Velholdt villa med fjordkig i roligt kvarter
Ønsker du en nem bolig, der kræver minimal vedligeholdelse, så se lige her!
Denne bolig er fra 1958 og er solidt bygget med 114 m2 i stueetagen samt en udestue på 22 m2, som er opført i 1997. Stueetagen er lidt forskudt plan, da boligen også har en god kælder på 60 m2. Udenfor er der en garage på 22 m2 og i forlængelse heraf et redskabsrum/værksted.
Her får du en god og rolig beliggenhed i Nykøbings nordlige bydel. Der er fin gåafstand til skov og Østerstrand og ganske kort afstand til bybus.
Indretning: entré med tilgang til værelsesafdelingen som er i forskudt niveau, hvor du finder stueetagens tre værelser samt badeværelset med gulvvarme, som er moderniseret i 2000. I husets anden afdeling er køkkenalrummet fra 1985, der er i åben forbindelse med stuen, som har en god brændeovn. Fra stuen er der udgang til en dejlig sydvendt udestue, der næsten kan anvendes året rundt, da der er en luft til luft varmepumpe her. Husets kælder tilgås via trappen fra entréen. Kælderen er god og anvendelig med et dejligt kælder "værelse", disp. rum, uundværligt viktualierum, toilet med gulvvarme samt bryggers/grovkøkken med plads til vaskemaskine og med udgang til haven.
Grunden er 1.301 m2 med en velanlagt og nem have samt stor og fin fliseterrasse, der vender mod øst og syd. Terrassen indbyder i samspil med haven til masser af hyggelige stunder udenfor med plads til solspot, grill, spiseplads mv. Her er der gode muligheder for at nyde et dejligt udendørs rum med hinanden!
I 2011 er der lagt nyt listetagpap på ejendommen.
Denne bolig giver muligheden for at få en praktisk og vedligeholdelsesvenlig hverdag i et roligt kvarter med kort afstand til naturen. Her kan du nemt skabe dit helt eget hjem, som hurtigt bliver hyggeligt i de skønne rammer, denne ejendom skaber.
Vi ser frem til at byde dig velkommen på fremvisning, så du kan opleve alle de skønne detaljer, denne bolig har at byde på!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Christian Nielsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse