Bungalow i Risvangen med en helt privat og solvendt have
Endelig er der en bungalow til salg i det eftertragtede og rolige kvarter Risvangen, hvor I kommer til at bo pragtfuldt tæt på Riis Skov, vandet og centrum af Aarhus på en lukket vej, hvor der blot er fjorten villaer og en fantastisk god stemning.
Villaen byder på masser af gode kvadratmeter og fremstår velrenoveret både udenpå og indenfor, ligesom her er en særdeles skøn have, hvor næsten hele arealet vender mod syd, så I kan se frem til masser af solskinstimer på terrassen i dagtimerne og desuden dejlig skygge under grenene på det store, gamle æbletræ, ligesom der bagest i haven er etableret en ekstra terrasse, hvor I kan få solens sidste aftenstråler med.
Huset er pudset og malet inden for de seneste år, så det fremstår imødekommende i en elegant lysegrå farve, der matcher de sortmalede vinduer og den solide egetræshoveddør i samme farve. Forventningerne bliver opfyldt, når I træder indenfor, hvor der er en lys og hyggelig stemning i stuen, der har hjørnevinduer i begge ender, så der både strømmer morgensol og eftermiddagssol ind i rummet.
Køkkenet ligger åbent til stuen og samtidig lidt diskret placeret, så ikke alle hjemmekokkens hemmeligheder behøver at blive afsløret for gæsterne i stuen. Også de store newyorker-inspirerede glaspartier er med til at skabe en lys og spændende atmosfære, ligesom det er værd at bemærke bungalowens tilbygning fra 2008, der har flere oplagte anvendelsesmuligheder som ekstra stue eller et lyst kontor, hvor der er lysindfald fra tre sider og egen dør ud til haven.
Fra entréen er der adgang til både soveværelse og toilet, og nedenunder har I et flot renoveret badeværelse med kæmpefliser og gulvvarme, der er placeret nær to store disponible rum, som er meget anvendelige og tæt på en drøm for familiens teenagere, ligesom de kan bruges til aktivitetsrum og andre formål. I underetagen er der også vaskerum, en brugbar entré og indgang fra grunden, så det typisk vil være her I kommer ind og hænger overtøj og sko.
Tøv ikke for længe med at ringe for fremvisning, da vi forventer, at der bliver rift om denne dejlige ejendom med så attraktiv en beliggenhed.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Ulla Risager
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse