Rummelig 60'er-villa med pejsestue og sydvendt have i Risskov
Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig den idylliske tilværelse, der kan udspille sig på Hedevej i Risskov. Der hersker nemlig en helt særlig stemning i både huset og området, og med enkelte opdateringer kan I skabe jer et sandt drømmehjem i jeres eget tempo.
Her er tale om en virkelig velindrettet og stadigt velfungerende etplansvilla fra 1960, der i høj grad er holdt i de originale materialer. Dermed kan I bl.a. se frem til at inkludere blottede murstensvægge, en indbygget pejs, lækre Junckers gulve og store, lysgivende vinduespartier i jeres indretning. Selve grundplanen er heldigvis også yderst attraktiv – især for børnefamilien – da I får et stort soveværelse, yderligere to gode værelser, bryggers og entré, et kvalitetsrigt køkken, et veldrejet badeværelse med gulvvarme og ikke mindst to fantastiske stuer i åben forbindelse.
Der er mange muligheder for at modernisere, lave ekstra værelser, skabe køkken-alrum og bringe endnu mere lys ind; men stemningen, den ligger i selve huset. Tænk bare på de juleaftener, I kan holde omkring den knitrende pejs, hvor gulvvarmen også breder sig under fødderne og der er plads til et højt juletræ, eller glæd jer til varme sommerdage, hvor døren kan slås op til den sydvendte have. Ja, dette et hjem, der kan rumme både dagligdag og festlige lejligheder.
Flere steder kan I fra huset kigge ud i de grønne omgivelser, der udgør den skønne have. Den er lukket godt af, og sætter I blot et hegn op til den ene side, vil den være helt uden mulighed for, at børn og kæledyr kan løbe ud. Der er sågar god plads til leg på den sydvendte plæne, ligesom der er masser af solrige hyggekroge rundt omkring. Desuden er der en integreret garage samt et skur på matriklen.
Vi forstår godt, hvorfor Risskov er blevet Århusområdets måske allermest attraktive bydel. Her får I hjemme på en tryg villavej med hjælpsomme naboer, og da mange har fået øjnene op for de familievenlige omgivelser, er der masser af børn i området. Selv med et travl hverdag bliver tilværelsen ligeledes let her, og I kan på få minutter gå rundt mellem flere indkøbsmuligheder, mens både institution og skole er godt 500 meter væk. Letbanen går også kort herfra ved Torsøvej Station og bringer jer tilAarhus H på under et kvarter – en tur, der også let kan klares på cykel.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Andreas Holtzmann
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse