Dejlig etplansvilla på skøn adresse i Egå
Gl. Egå er som skabt til familielivet, og nu kan I flytte dertil i en dejlig, vedligeholdt etplansvilla. Det er på en lukket grussti lige ud til åbne marker, at huset ligger, og i den store, dejlige have kan I nyde solen dagen lang.
Det er en ganske klassisk 70’er-villa, som igennem årene er godt vedligeholdt. F.eks. kan vi nævne, at HTH-køkkenet kom til i omkring 2014; taget blev udskiftet i 2018; og Genvex-anlægget i 2023.
Før vi bevæger os indenfor, så bemærk lige de skønne uderum. Matriklen tæller hele 1.204 m2, så I får plads og luft omkring jer med en stor have, som mest af alt består af en nem græsplæne. Fra græsset kommer den brede, sydvendte terrasse fuld af sol, og dertil får I en utrolig hyggelig og vestvendt patio med udendørs pejs – helt perfekt til at fange den sene aftensol.
169 m2 fordeles på en optimal planløsning, hvor pladsen er veludnyttet. Én ende af huset er dedikeret til værelsesafdeling med fire gode værelser og to badeværelser, mens køkken, alrum og stue forenes i ét åbent rum i den anden ende. Slutteligt får I et bryggers med egen indgang.
Der er gulvvarme i det meste af huset, undtaget i de to store værelser. Og det er nogle lyse, indbydende rum, I kommer til at bevæge jer rundt i. Planløsningen er helt ideel til familien med de mange værelser, og teenageren kan endda få egen indgang på et af de vestvendte værelser ud til terrassen. Det er derimod i alrummet, at hele familien vil samles, og her pryder det hvide køkken i et tidløst design, mens der åbnes til solen på terrassen.
I skal ikke bekymre jer om trafik og larm på de smalle, rolige veje her i kvarteret, der desuden er præget af et godt, blandet naboskab. Markerne åbner sig op stort set lige uden for døren; dejlige naturområder med gåruter omgiver jer; og vand, strand og Egå Marina venter godt to kilometer væk. indkøb, Sølystskolen og Egå Gymnasium ligger desuden i helt kort gå- eller cykelafstand.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Andreas Holtzmann
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse