Utrolig velholdt villa mellem skole og strand
Kun 300 meter fra vandet ligger et rigtig dejligt hjem og venter på nye ejere, der straks vil føle sig hjemme i den utroligt velholdte villa, i den solrige have og på den lukkede vej i Skæring. Her får I et hus, der kan rumme flere af livets stadier; fra små børn til teenagere og til tilværelsen, når børnene er fløjet fra reden.
Den klassiske gulstensvilla er fra 1974, og det er tydeligt, at der gennem årene er lagt tid og kærlighed i den løbende vedligeholdelse. Turen går altså gennem et nydeligt hjem, der fordeler sig over to etager: kælder og stueplan. Plads er et nøgleord, og I får hele 235 etagemeter, hvoraf 80 findes i underetagen, der byder på badeværelse, vaskerum og flere disponible rum, der kan forvandles til såvel hjemmekontor som teenageafdeling. Kælderen er yderst brugbar; den er tør, her er et naturligt lysindfald, og der er hele 2,28 m til loftet.
Den gode planløsning giver jer et badeværelse på begge etager – og tilmed et ekstra gæstetoilet i stueplan. Heroppe får I et stort badeværelse med bl.a. dobbelt håndvask og sanitet fra Alessi, og badeværelset ligger i en separat afdeling med tre værelser, der nemt kan blive til fire.
De samme pæne bambusgulve går igen fra rum til rum og skaber en rød tråd til opholdsrummene. Her kan I samles i en stor, lys stue eller i det rummelige spisekøkken – husets naturlige samlingspunkt – som blev sat i stand i 2013. Her er lækre forhold for madlavningen i et Uno form-køkken indrettet i valnød med sorte skiferplader, Quooker og alt i Miele-hvidevarer; herunder en indbygget kaffemaskine.
Huset indrammes af en have, der er fuld af sol og dejligt privat. Her kan I følge solen, som I rykker jer fra morgenterrassen mod øst over på den delvist overdækkede terrasse mod sydvest.
Det er nemt at falde til i Skæring, for det er – kort fortalt – et dejligt sted at bo. Nærheden til både vand og storbyliv gør områdets adresser særligt attraktive, og blandt dem er jeres adresse, der placerer jer på en lukket vej så tæt på stranden og i et kvarter med mange børnefamilier. Derudover bliver I stort set naboer til både Skæring Skole, nærmeste daginstitution og diverse sports- og fritidsaktiviteter.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mads Faurholt
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse