Det er yderst sjældent at vi har mulighed for at udbyde en grund med så god og central beliggenhed i Højbjerg, hvor man kan sende børnene på den populære Kragelundsskole. Fra grunden er kort afstand skoven og ikke mindst Aarhus C, som ligger blot 3 km herfra og i det nære område findes udover god folkeskole, et væld af pasningsmuligheder og alt i idrætsfaciliteter omkring Lyseng.
Fakta omkring grunden og mulighederne. Ejendommen der står på grunden i dag repræsentere ikke nogen værdi, da der har været sætningsskader på huset. Køber må påregne omkostninger til at fjerne ejendommen. Der er fra Teknik og Miljø givet tilladelse på følgende på grunden. - At der kan dispenseres, så der kan opføres en 1-families bolig. - Der kan ikke bygges rækkehuse, men blokhusbebyggelse/etageboliger. Byplanvedtægten sætter følgende krav til blokhusbebyggelsen på ejendommen: Bygningen må være 2 fuldeetager og evt. med beboelse i tagetagen - principielt svarende til 3 beboelseslag. Der må også laves kælder under boligen. Udnyttelsesgraden er 0,5 - Udnyttelsesgraden angiver forholdet mellem bebyggelses samlede etageareal og grundens areal. Til grundens areal skal lægges et tillægsareal, svarende til den halve bredde af vejen langs grundens sider mod vej. Dette betyder der kan tillægges 145 m² til din grunds areal. Udnyttelsesgraden skal derfor beregnes med et grundareal på 898 m². Afstanden til naboskel skal mindst være 1½ gange bygningshøjden. Taget skal dækkes med tegl og hældningen skal være mellem 40 og 55 grader.
- Tofamiliehus bor der en familie i stueetagen, og en anden familie i tagetagen - altså er der vandret lejlighedsskel. Hvor der bor en familie i stueetagen, og en anden familie i tagetagen. Et tofamiliehus må jf. Byplanvedtægten maksimalt må have én etage og udnyttet tagetage, samt evt. kælder. Taget skal være dækket med tegl, og taghældningen må ikke være under 40 grader. Afstanden til naboskel skel mindst være 2,5 meter. Det samlede bebyggede areal må ikke overstige 1/5 af grundstørrelsen, samt er den maksimale bebyggelsesprocent 30 jf. BR18.
Kontakt Nybolig for yderligere informationer om denne spændende mulighed!
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse