Lille, hyggeligt hus med have ned til åløb
På en lukket stikvej i udkanten af Odder står dette mindre hus klar til overtagelse. Boligen fordeler sig over halvandet plan, hvor I får et køkken, to stuer, to værelser, et badeværelse og et bryggers foruden et skur og et depotrum. Udenfor venter jer en solrig, overdækket terrasse. Velkommen til.
Ejendommen fra 1944 præsenterer sig yndigt med gul facade, hvide vinduesrammer og sort tag. Først skal I se køkkenet med god plads til et spisebord, og tilstødende har I et depotrum, som er oplagt til viktualierum. Fra køkkenet udfolder de to stuer sig, hvor I indretter en spisestue og en dagligstue. Fra den ene har I desuden dør til terrassen, mens den anden stue har en brændeovn. Videre kommer et bryggers med egen indgang og plads til vaskefaciliteter samt et badeværelse med brus. Etagen afrundes af et skur med dør til haven. På førstesalen finder I to regulære værelser.
Den rummelige terrasse bliver et hit i sommerhalvåret, hvor det overdækkede areal mod syd bliver en forlængelse af boligen. Herude kan I arrangere havesættet og grillen og nyde udsynet til haven. Netop haven breder sig på en 1.096 kvm stor grund og fortsætter helt ned til et åløb, hvilket understreger den stemningsfulde beliggenhed.
I bosætter jer på en lukket stikvej med skole, indkøb, daginstitution og Spektrum Odder inden for to kilometer, mens Odder Station kun er lidt længere væk. Endelig har I omkring 20 minutters kørsel til Aarhus og Skanderborg.
Alt i alt et hyggeligt hus med en skøn grund ikke langt fra hverdagens behov.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Jan Pedersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse