Flot stråtækt ejendom i hyggelig landsby tæt på Saksild Strand
Det er nemt forelske sig i denne stråtækte ejendom, der har en idyllisk placering i Saksild, lige over for den smukke landsbykirke. Ejendommen har en skøn charme, som matcher den hyggelige og helt uforstyrrede have, og samtidig kan I nyde nærheden til en af Danmarks bedste og mest populære badestrande.
Faktisk skal I kun lige rundt om kirken for at nå den rolige vej, der i en lige linje på omkring en kilometer fører jer direkte ned til Saksild Strand gennem sommerhusområdet. Som en ekstra bonus får I også brugsret til bylaugets private strandgrund og bænk, som ligger i første række til vandet. Udover den strandnære placering kan I nyde det aktive lokalmiljø med skole, integreret daginstitution og kulturhus, og handelslivet i Odder er der blot cirka fem kilometer til. Herfra kan I også stige på letbanen til Aarhus.
Det er en spændende historie, der omgærder ejendommen, som blev opført tilbage i 1790, og den har tilmed været med i flere spillefilm igennem 1950’erne og 1960’erne. Gennem årene er ejendommen løbende vedligeholdt, men den oprindelige charme er flot bevaret, og den har både fjernvarme og et effektivt solpanel. På førstesalen er der synlige loftsbjælker, og køkkenet fra 2014 er i landlig stil med fyldningslåger og gulvvarme. Bemærk også de lyse plankegulve og parketgulvene, der pryder begge boligens etager.
Førstesalen har to store værelser og en stemningsfuld stue, og i stueplan venter yderligere to værelser foruden et lyst brusebadeværelse, et bryggers, et køkkenalrum og en vinkelstue med udgang til en skøn udestue med nyere glaspartier og isolering.
Både udestuen og køkkenalrummet har udgang til den vestvendte baghave, der er et privat åndehul med gode læforhold. Her er mange forskellige bærbuske, et drivhus og et meget brugbart udhus udover en terrasse, der er omkranset af rododendron og hortensia.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Mikkel Bergmann
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse