Charmerende ejendom i smukke omgivelser
Nogenlunde midt mellem Horsens og Odder, tæt på den lille landsby Hundslund, møder I denne charmerende og autentiske ejendom, der ikke alene præsenterer sig med et fornemt udtryk med bindingsværk og stråtag, men som også byder på en smuk beliggenhed såvel som et hav af muligheder.
I nærområdet vil I imponeres over den smukke, uspolerede natur, hvor bakkede landskaber, store skove og åbne markarealer ligger side om side. Rundt i de naturrige omgivelser er der anlagt adskillige vandrestier. I forhold til det mere praktiske er det værd at bemærke, at Hundslund Skole - til og med 6. klasse - kun er få km væk og inden for en radius af omtrent fem kilometer finder man pasningstilbud og indkøb.
Udefra toner stedet frem med en flot facade. Bindingsværket er gjort i sortmalet træværk, der ledsages af hvide tavl, og hertil står det fine stråtag nydeligt. De fire længer åbner sig med indkørslen og afslører en stor gårdsplads.
Det samlede beboelsesareal er på 298 kvadratmeter, og til dette skal tilføjes endnu 408 kvadratmeter erhverv. Der er mange muligheder for, hvordan den megen plads kan bruges, men der er med gode resultater drevet kursus- og undervisningsvirksomhed, ligesom man kan anvende det til kontorer, en webshop eller noget helt fjerde. Der er også potentiale for at bo to familier under samme tag.
Til ejendommen knytter sig en grund på knap 9.000 kvadratmeter, der, ligesom huset, kan anvendes til et væld af forskellige formål. Det er blandt meget andet muligt at holde heste eller andre dyr.
Alt i alt en fortrinlig ejendom, hvor beliggenheden og stilen på fineste vis går op i en højere enhed.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Jan Pedersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse