Velholdt etplansvilla i Kolt
Denne villa ligger i et børnevenligt område tæt på alle hverdagens fornødenheder og mere til i Kolt. Boligen breder sig i ét plan og byder på et køkken, en stor stue, et badeværelse, et bryggers og to værelser med mulighed for at tilføje et tredje af slagsen. Med til villaen hører en dejlig, opvokset have med vestvendt terrasse.
Via entréen bliver I hurtigt guidet ind i stuen, der er boligens hjerte. Det store rum har plads til at skabe flere zoner, så det bliver en smal sag at indrette spisebordet, sofagruppen og læsehjørnet. Brændeovnen, det blotlagte murværk og de klassiske fliser giver kant til rummet, og herfra er der direkte forbindelse til haven. Klos op ad stuen ligger retrokøkkenet med hvide elementer, der ledsages af runde indfræsningsreb, og dertil kommer bryggerset med egen indgang. Fordelingsgangen åbner op til hjemmets badeværelse og to værelser, og skulle I få brug for et tredje værelse, er det nemt at opsætte en skillevæg i bunden af stuen.
Kom med udenfor og indtag den skønne have, der står flot med forskellige gamle træer, buske og bede. Oasen omkranses af hæk, og den skønne, vestvendte terrasse bliver et yndet omdrejningspunkt om sommeren.
I bosætter jer i et roligt og lukket kvarter, hvor børnene kan lege på vejen. Området er bundet sammen af trygge stisystemer, ligesom der er grønne arealer med legeplads og fodboldmål. Fra adressen kan I spadsere til daginstitutioner, mens skolebørnene cykler til Bavnehøj Skole på knap ti minutter. Pendler I på arbejde, kommer I nemt på Aarhus Syd Motorvejen.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Søren Jensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse