Unik mulighed for at bygge rede i ren og skær hverdagsluksus
Der er ikke mange ravne at spotte på Ravngårdsvej 5: En hvid og strømlinet villa fra 2008 står i hverdagsluksussens tegn, hvor gode vinduer, højt til loftet og et strømlinet design byder sig til i fineste forstand.
Det er børnefamilien, der finder sig tilrette her, for med hele 146 kvadratmeter, tre værelser og to badeværelser er her god plads for både store og små krudtugler at boltre sig på. Boligoplevelsen tager sit udgangspunkt i entréen, hvorfra I har adgang til husets bryggers, et værelse samt det ene badeværelse. I husets modsatte side er det andet badeværelse samt husets to sidste værelser, hvoraf det ene er med walk-in-closet.
Midt i det hele, som blommen i et æg, finder I det lyse og lækre køkken-alrum med stuen i åben forbindelse. Her skal spisebordet placeres i vestensolens stråler og sofaen med udsigt til solopgangen, mens det stilrene køkken, der naturligvis indeholder alt, hvad en moderne familie skal bruge, er godt placeret, så I kan holde øje med ungerne, uanset om de hygger med tegnesager i stuen eller laver lektier ved spisebordet.
Når sommersolens varme stråler lokker udenfor, er det blot at åbne op og træde ud på den lækre træterrasse, som giver afsæt til en solrig og lukket have; her kan de små trygt lege i timevis. Alrummets størrelse giver også rig mulighed for at indrette sig med spiseafdeling i den ene ende, og dagligstue i den anden. Således kan man let ændre den nuværende dagligstue til et værelse nr. 4. Grunden afsluttes af en stor garage med et disponibelt rum som kan bruges til for eksempel værksted eller opbevaring samt et godt disponibelt rum, oplagt til krea værelse eller lign.
Når vingerne skal strækkes, er det bare at køre bilen ud af den brede indkørsel og flyve den korte tur til Hadsten Centrum, hvor supermarkeder, spisesteder og uddannelsessteder samler sig. Herfra er også kort afstand for de mindste i daginstitution, mens både sportshal og legepladser findes lige ved siden af, til når fjerene for alvor skal rystes. I placerer jer desuden godt mellem Randers og Aarhus, så pendler I til hverdag, kan I glæde jer over mindre end en halv times kørsel med kig til marker og blå himmel.
Lyder Ravngårdsvej 5 som stedet, hvor I skal bygge jeres nye rede, så book en fremvisning i dag.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Kirsten Dalsgaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse