60’er-villa med god planløsning i børnevenligt kvarter
Er næste skridt for jeres familie hus og have, og har I mod på at sætte jeres eget præg på jeres nye hjem? Så bør I overveje denne spændende 60’er-villa i Tilst. Boligen er fuld af gode muligheder og rummer blandt andet tre værelser og en stor vinkelstue samt gode bonuskvadratmeter i form af udestue og kælder med værksted. Her har I potentiale til at skabe et lyst og lækkert sted, hvor jeres børn kan vokse op i fredelige, trygge omgivelser.
En af de mest væsentlige kvaliteter ved huset er beliggenheden. I kommer til at bo på en villavej i et roligt kvarter med gåafstand til grønne områder og legepladser. De små kan cykle i skole på bare 5-6 minutter, og med både Bilka og bøfhus indenfor kort køreafstand, glider hverdagen let. Endelig tager turen til Aarhus kun 15-25 minutter, alt efter om I tager bil eller bus.
Ejendommen er opført i 1966, og stilen kan beskrives som en charmerende 60’er-tidslomme med masser af træ samt blomstermønstre hist og her. Mange vil nok vælge at modernisere for at tilpasse den til en moderne families behov, og det er bestemt også muligt. Huset har nemlig en god planløsning, hvor pladsen er udnyttet optimalt.
Den store vinkelstue har et dejligt naturligt lysindfald takket være store vinduespartier. Rummet tillader god plads til, at I både kan indrette sofakrog og et spisebord. I forlængelse af stuen ligger køkkenet, der ville være oplagt at inddrage i stuen, hvis I ønsker et stort fællesrum.
Kælderen byder på et værksted og et par disponible rum, der i dag egner sig bedst til opbevaring.
Udestuen supplerer med et dejligt lyst opholdssted, som kan forlænge sommeren i flere måneder. Den ligger dejligt højt, så man har et godt overblik over haven, som er nydeligt anlagt med masser af græs, hække og drivhus.
Bestil en fremvisning hos Nybolig, hvis I vil drysse jeres families præg på denne dejlige ejendom i Tilst.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Søren Bøttern Berg
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse