Charmerende villa med flere boligafdelinger
Der er charmerende stil, hus, have og muligheder ad libitum på højkant i den lille by Foldby uden for Hinnerup. Postkassen her på Postvej 36 kan deles med såvel mormor som det liberale erhverv! En fin og frodig forhave blomstrer og byder jer velkommen, når I ankommer, og står her ved jeres nye indgang. Bag det grønne troner villaen, og det har den gjort lige siden 1940 med sine røde mursten og fine, charmerende detaljer. Omme bagved sætter fliser, græs og blomsterbede tilsammen kulissen for et skønt uderum. Og tænk sig engang – herhjemme er sommeren ekstra lang, for der er orangeri, hvorfra I kan se bladene skifte farve i efteråret. God plads breder sig indendørs med en kælder nederst, der trænger til en kærlig hånd hér og dér, men ellers er fuld af anvendelsesmuligheder. Hele tre boligafdelinger fordeler sig på to plan med én særskilt afdeling i stueetagen med egen indgang, stue, køkken og toilet – måske er det her drømmen om hjemmeerhvervet skal blive til virkelighed? Resten af stueetagen rummer køkken nr. 2, en stor og hyggelig stue, et værelse og et badeværelse med kar, mens 1. sal er hjem for det sidste køkken, en til stue, et værelse og et brusebadeværelse. Måske skal svigermor flytte med jer? Eller kræver den rebelske teenager private rammer? Det er under træbeklædte lofter og blandt retrofliser, at I får hjemme, og det bedste af det hele? Lyset. Det strømmer ind gennem de brede vinduespartier, der tilmed inviterer en skøn udsigt over trætoppe og åbne vidder ind! Sidste kapitel af boligeventyret skrives med beliggenheden. Allerede hjemme fra adressen kan I kigge til de landlige omgivelser her i skønneste Foldby godt fire kilometer fra Hinnerup og 17 kilometer fra Aarhus. Der er skole, kirke og busstoppesteder i byen, og så tager det få minutter at køre til Hinnerups butikker, station og alverdens tilbud, og herfra kan I hoppe på toget til Aarhus. Kan vi lokke med en fremvisning?
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Kirsten Dalsgaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse