Stor villa med dejligt udemiljø i naturskønne Hinnerup
Mon der er garanti for ivrig fuglefløjt i det daglige? Sikkert er det i hvert fald, at såvel inde- som udelivet får mange kvadratmeter at boltre sig på, når I flytter familien til Svalevej 11, der har hjemme i et roligt, trygt og naturskønt område. Villaens 218 m2 breder sig ud på alle leder og kanter. Med indgang via et bryggers, der har vaske- og tørrefaciliteter, kan I stille sko og overtøj på vej ind i hjertet af huset: Køkkenet, der står i åben sammenhæng med alrum og stue. Afhængigt af klokkeslættet kan I altså nyde, hvordan den liflige duft af friskbagte pandekager og krydret simremad fylder hver en krog, fra lektielæsningen ved spisebordet til sofahyggen i hjørnet. Og med vinduespartier mod syd, der afslører den skønne have, er scenen virkelig sat for mange timers familieidyl. Et badeværelse samt gæstetoilet melder sig også på banen, og de får selskab af tre værelser, som, tro det eller ej, fordobles på førstesalen. Heroppe følger lysgivende vinduer det høje, skrånende loft. Midt i det hele ligger stue nummer to, og så kan et af værelserne tilmed prale af et walk-in-closet og udgang til altanen, hvor morgenkaffen vil smage allerbedst. Oppe fra jeres højtliggende udespot kan I følge trappen ned til haven. Her kan I fremtrylle en uimodståelig, privat oase fyldt med alt fra farvestrålende bærbuske og frugttræer til skjulte skyggekroge og pryde den 1.147 m2 store grund med gyngestativ, trampolin og hængekøjer, ligesom der allerede er gjort klar til et bålsted. Alrum og stue åbner samtidig døren op til en sydvendt terrasse, og turen går videre til endnu et terrasseareal, der er delvist overdækket. I får også et praktisk skur, alt imens ejendommens carport udgør velkomstkomitéen. Det sidste spørgsmål, der skal besvares er: Hvor finder man en sådan perle? Svaret er: på en lukket vej i Hinnerup, der ligger i naturens favn, blot et kvarters togtur eller en lille halve time i bil fra indre Aarhus. Indkøb og idrætsfaciliteter har I tilsvarende nem adgang til, og der er knap fem minutter på cykel til skole, mens institutioner slår ring om adressen, som ligger ved et indbydende naturområde. Velkommen til.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kirsten Dalsgaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse