Liebhaveri ud over det sædvanlige - sjældent udbudt
180 graders panoramaudsigt.
Denne ejendom er exceptionel og kun sjældent udbudt. Den ligger højt i landskabet og har derfor den flotteste panoramaudsigt mod syd over Hyllested Bjerge. I det fjerne ses Kattegat og øen Hjelm. Fra gårdspladsen mod nord kan man gå op på gravhøjen, hvorfra der er en imponerende udsigt over Tirstrup Hedeslette.
Kvalitetsbygget og arkitekttegnet
Brønhøj blev oprindeligt opført i 1966 efter tegninger af arkitekterne K. Blach Petersen og Herbert Jensen. Der er ikke gået på kompromis med detaljer. Det gælder ude såvel som inde. Her skal bl.a. nævnes, at huset er opført i mørkerøde, håndstrøgne sten, og i stuerne er der lagt massivt wengé parketgulve. Alt fremstår særdeles velholdt. Gennemgribende modernisering i 2006/2007. Endvidere nyt, komplet luft/vand anlæg fra 2022.
387 m² bolig + 87 m² kælder
Kvadratmeterne fordeler sig med 203 m² i stueplan, 136 m² på 1.sal samt en brugbar og fin kælder på 87 m². I kælderen er er bad, sauna, fitnessrum, vinkælder, viktualierum og teknik. I annekset er der i stueplan garage, værksted og badeværelse og på 1.sal tekøkken, stue og 2 gode værelser.
Helt ugenert grund på knap 15 ha.
I skoven er der mulighed for forskellige aktiviteter: Man kan gå på jagt, gå tur, overnatte i shelter, eller samle hele familien til en ud i naturen-dag i bålhytten, hvor der er borde og bænke og fast bålsted.
Der henvises til bilag vedr. renoveringen samt smukt fortalt historie om Brønhøj Skov. Kontakt ejendomsmægleren herom for at få materialet tilsendt.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse