Nedlagt landbrug med ca. 2. tdr. land i naturskønne omgivelser!
Nedlagt landbrugsejendom i naturskønt område syd for Ebeltoft centrum, tæt på Øer Maritime Ferieby og i gåafstand til stranden.
Ejendommens stuehus på 162 m² er fordelt på to plan og tilbyder god plads til hele familien. I stueetagen finder I køkken med spiseplads med adgang til alrum i åben forbindelse med stuen. Her skaber brændeovnen en hyggelig atmosfære i de kølige vinter måneder. Herudover to gode værelser, badeværelse med karbad samt et praktisk bryggers. På første sal er der yderligere to værelser samt disponibelt rum.
Huset trænger til istandsættelse, hvilket giver jer muligheden for at sætte jeres eget præg på huset og forme jeres drømmehjem! Boligen er dog udstyret med en nyere luft/vand-varmepumpe med akkumuleringstank.
De omkringliggende bygninger er rummelige og giver jer et hav af muligheder med bl.a. en erhvervsafdeling med kontor. Overfor boligen finder I en stor længe med tre længer, som omkranser den hyggelige gårdsplads. Her finder I over 200 m² værksted som også kan bruges til opbevaring af diverse maskiner og redskaber. Tre rum med hems samt to toiletter i den ene længe, hvor det er oplagt at have hjemmekontor eller lignende, og et udhus i den anden vinkel.
Ebeltoft by ligger blot 10 minutters kørsel fra adressen. Byen byder på skole, gode indkøbsmuligheder, offentlig transport til både Rønde, Randers, Grenaa og Aarhus samt butikker, restauranter og cafeer i de hyggelige brostensbelagte gader. Herudover har I kort afstand til flere strande og for de aktive ligger en af Danmarks bedste mountainbikeruter lige i nærheden.
Denne ejendom er ideel for jer, der drømmer om god plads, naturskønne omgivelser og et hjem med mulighed for at sætte jeres eget præg.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Benjamin Sixø
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse