Yderst velholdt og moderniseret villa- eller fritidsbolig nær stranden!
På Sensommervej er vi i et attraktivt område, som er blandet med sommerhuse og villaer. Med en placering som denne er vi i hjertet af det hele - vi har Mols Bjerge tæt på, Femmøller ferieby med velkendte caféer og restauranter, en fantastisk badestrand med iskiosk, få hundrede meter til indkøb og cykelsti til Ebeltoft.
I bestemmer selv, hvordan I ønsker at bruge huset- jf. kommunen, kan huset bruges som helårsbolig, eller fritidsbolig.
Nuværende ejer har renoveret ejendommen, så den i dag fremstår indflytningsklart indvendigt og med et helt unikt miljø udvendigt. Her skal I ikke tænke på noget - I kan flytte direkte ind og indrette med jeres egne møbler, og nyde en ny hverdag i dette fantastiske område. Det er sjældent, at vi har et hus med så gode og rummelige kvadratmeter - specielt i ét plan. Vi har i alt 163 m², perfekt til den store børnefamilie, eller jer som ønsker et stort "sommerhus" med gode udlejningsmuligheder. Indretningen er perfekt med værelser i hver ende af huset, som gør, at man kan gå hver for sig. Her er i alt 5 værelser, hvoraf det mindste, som er i forbindelse med køkkenet er oplagt til viktualierum, kontor, eller opbevaring. Masterbedroom må være husets syd-vestlige store værelse med egen udgang til terrasserne og walk-in.
Køkken/alrummet, som fremstår nyt med lyst og moderne køkken med god skabs- og bordplads er perfekt til sammenkomster for hele familien eller gæsterne. Stort og lyst badeværelse med bruseniche, spabad og vaskearrangement. Stuen er i en afdeling for sig og her er god plads til sofa og hyggekroge. Ønsker man at leje huset ud, vil det være oplagt til aktivitetsrum.
Udearealerne skal opleves - her er skabt et helt unikt miljø, hvor familie og venner kan samles i ugenerte omgivelser. Solen kan nydes dagen lang, maden kan laves i udekøkkenet mens man får en drink i loungeområdet. Den resterende del af haven består af plan græsplæne med god plads til udeaktiviteter, boldspil og trampolin. Herudover stort parkeringsområde med plads til flere biler.
Huset er ikke indgivet til udlejning, men der foreligger udlejningsoverslag med en lejeindtægt på kr. 86.675 ved 16 ugers udlejning.
En lækker, stilren bolig/fritidsbolig i attraktivt område - lige til at tage i brug.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Benjamin Sixø
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse