- Egen have
Velholdt fuldmuret rødstensvilla beliggende skønt i Feldballe by
Velkommen til Grødehøjvænget 24 – en flot og fuldmuret rødstensvilla på 162 kvm, opført i 2006, beliggende på en rummelig grund på 1.121 kvm. Denne etplansvilla byder på en gennemtænkt planløsning og masser af plads til hele familien.
Når du træder ind i boligen, mødes du af en rummelig entré, der leder videre til et stort og praktisk bryggers med vaskesøjle og rigeligt med opbevaringsmuligheder. Hjertet i huset er det lyse og indbydende køkken/alrum, hvor det stilrene Modulia-køkken med grå overflader smelter flot sammen med spiseplads og stue. Fra køkken/alrummet har du udgang til en stor, lukket have, hvor en sydvestvendt terrasse i herregårdssten indbyder til hyggelige sommeraftener med aftensolen som selskab - her kan du nyde roen og de skønne solskinsdage med en dejlig kop kaffe.
Villaens værelser er ideelt opdelt, så den passer til både børnefamilier og dem, der søger ekstra plads. I "voksenafdelingen" finder du et stort soveværelse med eget badeværelse, mens husets modsatte ende rummer tre yderligere værelser og endnu et badeværelse. Det største af værelserne kan nemt opdeles, så der i alt bliver fem værelser – en oplagt løsning til den pladskrævende familie. Begge badeværelser er, ligesom køkkenet, fra Modulia, og hele boligen er opvarmet med gulvvarme for ekstra komfort.
Udenfor byder ejendommen på en rummelig carport på 34 kvm med plads til bilen i tørvejr, samt et praktisk udhus på 29 kvm.
Den store have giver mulighed for både leg og afslapning, og ejendommen ligger fredeligt tilbagetrukket fra Ebeltoftvej i Feldballe landsby. Her får du nærhed til busforbindelser mod både Aarhus og Ebeltoft, børnehave, den eftertragtede Feldballe friskole og den lokale sportshal. Desuden er den lokale bager og Købmand kun beliggende 200 meter væk, hvilket skaber et dejligt nærmiljø og samlingspunkt for byen.
Felballe by har et rigtig godt lokalt fællesskab og har flere samlingspunkter, herunder den lokaldrevet hal med padelbaner, skatepark, parkouranlæg, klatre-boulder og streetbasketbane. Samt beliggende ca. 1km til skov og sø - perfekt til en hyggelig weekendtur i skoven.
Grødehøjvænget 24 er en velholdt villa, der forener moderne komfort med en attraktiv beliggenhed i naturskønne omgivelser og godt nærmiljø.
Ønsker du en fuldmuret kvalitetsvilla beliggende i skønne Feldballe by - Så kontakt Nybolig Jeppesen & Sørensen i dag for en fremvisning.
Vi glæder os til at vise dig dette skønne hjem!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Jesper Vendelbo
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse