- Egen have
Rummelig kvalitetsvilla beliggende i et børnevenligt nybyggerkvarter
Velkommen til Vorregårdsparken 97 i skønne Ugelbølle – en fantastisk ejendom med plads til hele familien! Denne villa byder på hele 307 etageneter inklusiv garage og indbygget udhus, og er beliggende på en stor, ugeneret grund på 1.210 kvadratmeter. Her kan du nyde det fredelige liv i enden af en stille villavej i et børnevenligt kvarter.
Når du træder ind i villaen, mødes du af et stort og lyst Svane køkken/alrum, der fungerer som boligens hjerte. Her er plads til madlavning og samvær med hele familien ved køkkenøen, og det praktiske viktualierum sikrer rigeligt med opbevaringsplads. Fra køkken/alrummet har du udgang til en overdækket terrasse med udsigt over den smukt anlagte have – perfekt til at nyde lange sommeraftener. Fra køkken/alrummet har du desuden også adgang til et stort bryggers med masser af opbevaringsplads og direkte adgang til den indbyggede garage, hvilket er ideelt, når du skal ind med indkøb. Garagen har også mulighed for ekstra opbevaring med indbygget skabe og har desuden en separat indgang udefra.
Villaen byder på to dejlige opholdsstuer, hvoraf den ene har udgang til en nordvendt terrasse, og den anden til en sydvendt terrasse. De mange udgange skaber nem adgang til de tre terrasser, hvor du kan nyde solen og haven fra flere vinkler. Boligen har i alt fem værelser, hvoraf ét er indrettet som en voksenafdeling med eget walk-in-closet og privat badeværelse – en ideel forældreafdeling. Derudover rummer villaen endnu et elegant Svane badeværelse og hele huset er udstyret med gulvvarme, hvilket sikrer en behagelig varmefordeling i alle rum.
Haven er et kapitel for sig. Her finder du smukt anlagte bede, terrasser og en skøn shelterplads med egen terrasse og udsigtspost, bålplads og en nedgravet trampolin – perfekt til børnefamilien. Den store have er privat og ugeneret, omgivet af grøn natur og med udsigt til åbne arealer.
Ejendommen ligger i et veletableret kvarter tæt på alt, familien har brug for: Daginstitutioner, Ugelbølle Friskole, Forsamlingshuset og Golfklubben samt den smukke kyst og natur. Med kun 750 meter til nærmeste busforbindelse er der nem adgang til Aarhus C og Ebeltoft.
Denne villa er en oplagt mulighed for den store familie, der ønsker et kvalitetsfuldt og rummeligt hjem med god opbevaringsplads og fantastiske udendørsomgivelser.
Kontakt os for en fremvisning – vi glæder os til at byde jer velkommen i jeres nye drømmehjem!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Morten Brink Hinrichsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse