Lyst etplanshus med lukket have nær skole og børnehus i Herskind
Det flotte murstenshus på Lærkevænget 17 er fra 2001 og rummer en 141 m2 bolig i et plan. Huset er velholdt med flere gennemførte istandsættelser inklusive renovering af køkken-alrummet i 2021 og nye gulve flere steder i hjemmet i 2024. Dertil er huset opført på en 720 m2 hjørnegrund, hvor I også finder en integreret carport og et værksted.
Dette hjem har en dejlig planløsning, hvor entréen leder ind i det åbne og lyse køkken-alrum. Det stilrene Kvik-køkken fra 2021 har god plads, frit udsyn til spiseområdet samt en åbning ind til stuen, der er hyggelig og lys med høje vinduer og udgang til haven. Det fine indre suppleres yderligere af de karakteristiske vinduer og døre i mahogni.
Dette etplanshus er perfekt for børnefamilien, da indretningen er gennemtænkt med fire store værelser. Det ene af værelserne ligger for sig selv med eget badeværelse, som både har støbt bruseniche og badekar. To af de resterende værelser ligger på hver side af hjemmets andet badeværelse midt i huset, og det sidste værelse tilgås fra entréen.
Udenfor vil I opleve god plads i den lukkede have, som er oplagt til børneleg, afslapning i hængekøjen og andre udendørs aktiviteter, hvortil I endda får et hyggeligt bålsted, som er perfekt til de lange sommeraftener. Der er også et lækkert sydvestvendt terrassemiljø, som gør det nemt at nyde solen i dagens løb.
Huset har en rolig placering på en lukket villavej i et børnevenligt kvarter i Herskind, hvorfra I er tæt på legepladser og trygge stisystemer. Herfra er der således gåafstand til lokale indkøbsmuligheder samt under halvanden kilometer til både Herskind Skole, de tilhørende sportsbaner og dagtilbud. Samtidig er Herskind blot 25 minutters kørsel fra Silkeborg og Aarhus.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mads V. Holm
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse