Smuk og velholdt historisk villa centralt i den gamle bydel af Lystrup
Drømmer I om et hjem, hvor man kan blive hele livet? Hvor der er plads til børneværelser, hobbyprojekter og solrige dage på terrassen? I gåafstand til skole og indkøb og kun en tur med letbanen fra Aarhus C? Hvis ja, så tag et kig på villaen her på Bygaden 14.
Det er et hus med historie og sjæl, der bliver jeres nye hjem. Villaen er nemlig opført i 1920 af Jysk Telefon Aktieselskab, og indtil midt 60’erne fungerede det som telefoncentral. I dag er det i stedet et fuldstændig moderne hjem, I kan flytte ind i. De nuværende ejere har desuden passet utrolig godt på huset og løbende renoveret det både ude og inde, med gedigne materialer og hensyntagen til det arkitektoniske udseende. Så det eneste, I skal gøre, er at bære flyttekasserne ind og pakke ud.
Villaen giver jer hele 200 boligkvadratmeter fordelt over to etager, og dertil kommer en kælder på 80 kvadratmeter. Denne er perfekt til værksted, hobbyrum, ekstra opbevaring – eller hvad tænker I?
På førstesalen ligger tre værelser, et smukt badeværelse og en rummelig stue. Heroppe kan børn og voksne sove trygt, mens stuen kan omdannes til legerum, hjemmekontor eller krea-hjørne.
I stueplanet ligger endnu et badeværelse, et bryggers, et kontor, et atelier og så den store vinkelstue og det skønne køkken-alrum. Den smukke karnap giver jer et fantastisk lysindfald og udsigt til haven, når I samles om køkkenbordet.
Udenfor venter en hyggelig have og to skønne terrasser. Den ene terrasse ligger på førstesalen, den anden i stueplan, og begge steder vender de mod syd, så I er garanteret en plads i solen. I finder et drivhus med vinstokke, hvor du kan nyde forårets komme og et haveskur til cykler samt en robot der sørger for en velplejet græsplæne. Der er en Markise ved stueterrassen.
Huset ligger centralt i den gamle bydel af Lystrup, og i dag er Bygaden et meget alsidigt kvarter med naboer i mange aldre. På kun ti min. kan I gå til Lystrup Skole, det lokale butikscenter og LystrupIdrætscenter. Transporten ind til Aarhus er utrolig nem, om I er til bus, bil, cykel eller Letbane. På bare to min. kan I gå til Letbanestationen, og herfra er der kun 18 min. til Aarhus C.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Andreas Holtzmann
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse