- Parkering
- Egen have
- Cykelparkering
Stort fritstående byhus med mange muligheder
Velkommen til Stationsvej 6, beliggende centralt i Mørke, lige over for stationen. Denne ejendom på 324 kvadratmeter tilbyder en unik kombination af privatbolig og erhvervsmuligheder, som giver både fleksibilitet og mange muligheder.
Ejendommen er opdelt i en privatbolig på 244 kvadratmeter og en erhvervsdel på 80 kvadratmeter. Erhvervsdelen, er ideel til mange formål. I øjeblikket fungerer den som bryggeri og uformelt kontor og cafemiljø. Denne del har sin egen indgang, et tekøkken og et badeværelse, hvilket gør det nemt at tilpasse til andre formål, såsom et kontor, klinik, produktionslokale eller genetablere "boligstatus" og benytte det som separat ekstra bolig, teenage- eller bedsteforældreafdeling. Bryggerilokalet, der er fødevaregodkendt, er vådrumssikret og har god ventilation, så det kan også omdannes til et nyt køkken, stort badeværelse eller lignende. Hvis man ønsker at udleje denne del permanent, kan der let lukkes af, så privatboligen forbliver helt separat.
Privatboligen: Hoveddøren åbner op til en entré, hvor der til højre er et opbevaringsrum, der let kan udvides ind i det bagvedliggende hobby-/gæsterum, da der ikke er en fastvæg mellem rummene. I stueetagen finder man også en mellemgang, som dels fører til erhvervsdelen, men også til et stort, lyst og åbent køkken-alrum med HTH køkken, der er moderniseret i 2021 med udgang til haven. På første sal er der tre gode værelser samt et badeværelse. Grunden på 690 kvadratmeter er indhegnet og byder på en have med flere terrasser, hyggekroge, frugttræer og plads til leg. Haven er let at vedligeholde, og der er også et skur med overdække til cykler mv. Der er en parkeringsplads bag huset, som hører til ejendommen.
Ejendommen er løbende vedligeholdt og moderniseret. Blandt de nyere forbedringer er nye facade vinduer mod vejen og nyt tag på syd- og vestsiderne fra 2020 (nordside fra 2013). Kloakken blev separeret i 2021 med ny føring til bryggeriet, og varmeveksleren skiftet 2024. Huset opvarmes med fjernvarme, og der er gulvvarme i badeværelset i bryggeriet. Desuden er der indlagt fiber-internet, så du er sikret en hurtig og stabil forbindelse. Stationsvej 6 ligger centralt i byen, lige over for stationen, hvor der også er mulighed for parkering og opladning af elbil. Bag ejendommen ligger "Byens Hus," som tilbyder en række arrangementer og har faciliteter, som kan bruges af medlemmer, herunder bibliotek.
Nybolig Jeppesen og Sørensen byder velkommen til en ejendom med mange muligheder – uanset om du søger en kombination af bolig og erhverv, eller blot en rummelig bolig med plads til hele familien.
Hør mere om Mørke by og området via dette link: https://xn--mrke-gra.dk/film-om-moerke/
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Jonny Lilholt Laursen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse