Arkitekttegnet, familievenlig villa i Hvinningdal
Trygt tilbagetrukket fra vejen, bygget ind i den skrånende grund, finder I denne arkitekttegnede kvalitetsvilla med plads til den store familie på Eidervej 29.
Funkisvillaen præsenterer sig med hvide og grå facader, fladt tag og høje vinduespartier, som sikrer et generøst lysindfald i hjemmet. Med håndstrøgne danske mursten, aluminiumsvinduer fra Velux, Svane-inventar i både køkken og bad, smuk asketræsparket og slidstærke italienske klinker er hvert element nøje udvalgt for at sikre en bolig, der står knivskarpt år efter år.
Familiens naturlige samlingspunkt er det åbne køkken-alrum. Køkkenet er renoveret i 2023, og her er der mulighed for de helt store kulinariske udskejelser med masser af opbevaringsplads bag de hvide, grebsfrie fronter og en bred køkkenø, hvor hele familien kan samles om madlavningen. Takket være køkkenets centrale placering er I på intet tidspunkt afskåret fra samværet i spiseafdelingen eller sofahjørnet, der er placeret i hver sin ende af det åbne opholdsrum. Via alrummet tilgås det ene af hjemmets pæne badeværelser. Privatlivet er medtænkt i planløsningen ved at placere værelserne i husets nederste plan, sammen med hjemmets største badeværelse, hvilket både har kar og brus. Det er også hernede, I finder bryggerset.
Udendørs åbenbarer ejendommen sit trumfkort i form af en ædeltræsterrasse, hvorfra man kan nyde en betagende udsigt over Hvinningdal - det perfekte sted for afslapning, solnedgangsbetragtninger eller festlige sammenkomster i det fri.
I Hvinningdal er I tæt på både by og natur. Hverdagen glider nemt med pasningstilbud, indkøbsmuligheder og Hvinningdalskolen inden for en radius af halvanden kilometer. Lysbro Skov og Silkeborg Langsø inviterer til smukke gåture, og til fods nås handelslivet og Silkeborgs hyggelige gågader på en halv time. Pendleren kan ligeledes se frem til gode busforbindelser til toget på Silkeborg Station samt hurtig forbindelse til motorvejen mod Herning og Aarhus.
Kontakt os for en fremvisning.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Jesper Lyngsø
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse