Flot etplansvilla i Silkeborg
Velkommen til Hellebakken 2A i Silkeborg, hvor denne nydelige etplansvilla præsenterer sig. Boligen byder på herlige rammer inde såvel som ude, og det er et oplagt hjem til familien. I kan blandt andet glæde jer til et rummeligt opholdsmiljø, tre gode værelser og en skøn have. Du ankommer til en lys og stringent murstensvilla med fladt tag, og en lang indkørsel med en garage for enden giver plads til flere biler. I køkkenet er der opstillet hvide, tidløse elementer på to sider, og med en ovn i arbejdshøjde og spots i loftet får I en funktionel base til madlavningen. Fra køkkenet er der åben forbindelse ind til spisestuen og dagligstuen, som begge beriges af et rigt lysindfald fra store vinduespartier mod henholdsvis vest og syd. Fra spisestuen er der desuden udgang til terrassen. Det ene af hjemmets tre værelser er placeret ved spisestuen, imens de to andre tilgås fra fordelingsgangen. Det største værelse er udstyret med faste skabe til garderoben. Badeværelset fremstår moderne med mørke fliser, et sort møblement under håndvasken samt en glasafskærmet bruseniche. Videre finder du et gæstetoilet og et praktisk bryggers med opbevaringsløsninger og mulighed for at placere vaskefaciliteterne. I forlængelse af boligen mod vest er der anlagt en dejlig, hævet terrasse, hvor I let kan stille havemøblerne. Fra terrassen er der en trappe ned til de grønne omgivelser i haven, som er afskærmet mod naboerne af hegn og frodig beplantning. Fra adressen kan I gå til pasningstilbud og busforbindelser, og efter en cykeltur på mindre end ti minutter når I både skole og indkøb. Nærområdet byder desuden på masser af naturskønne arealer med skov og søer, og I har kun omkring tre kilometer ind til centrum med Silkeborg Langsø.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kasper Bæk Vestergaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse