Familievenlig beliggenhed i roligt og naturskønt kvarter
På en blind vej tæt op ad skovbevoksning i Silkeborgs nordvestlige bydel ligger denne indbydende bolig. Der er tale om et dobbelthus fra 2016, som tilgodeser både børnefamilier og andre livsfaser, med moderne faciliteter og en velindrettet planløsning. Beliggenheden er attraktiv i et roligt og naturskønt kvarter. Hertil hører en carport samt en herlig have med udsigt til skoven.
I bosætter jer i fredelige, familievenlige omgivelser i bydelen Balle. Det lukkede kvarter giver tryghed for både børn på vejen og de andre beboere, og nærområdet er præget af natur, grønne områder, stisystemer og legepladser. Der er kort gåafstand til indkøbsmuligheder, og større børn når både Balle- og Buskelundskolen hurtigt til fods eller på cykel via stisystemer, uden at skulle krydse veje. Flere daginstitutioner ligger også i nærheden, alle i gåafstand.
På adressen møder I en stilren, elegant og funktionel ejendom, som er fuldstændig indflytningsklar. Køkken-alrummet udgør boligens åbne opholdsrum, hvor der er plads til at samles på tværs af madlavning og øvrige aktiviteter. Især den markante køkkenø understreger rummets funktion som
samlingssted. Køkkenet fra Svane er holdt i hvidt og udstyret med nyere, grebsfrie fronter fra 2023. Bemærk også, hvordan sollyset strømmer ind fra begge sider gennem store vinduespartier med skydedøre. Det er oplagt at åbne dørene om sommeren, så inde- og udemiljøer smelter sammen.
Boligen byder desuden på tre store værelser, to badeværelser og et bryggers, og der er mulighed for at etablere et ekstra værelse, hvis behovet opstår. Som forældre kan I glæde jer over en soveværelsessuite med eget badeværelse og adgang til haven, mens børnene får husets øvrige værelser og badeværelse til rådighed. Yderligere bidrager bryggerset med praktiske faciliteter til hverdagen.
Udendørs venter en lukket have, hvor I kan færdes ugeneret og nyde svalende skygge på terrassen, ligesom der er udsigt til den frodige skovbevoksning. Endelig er der også et privat gårdhavemiljø mellem huset og carporten.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Emil Vesterskov Laursen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse