Rødstensvilla i tre etager med mange muligheder
Denne villa i Knudstrup henvender sig til jer, der søger en bolig, hvor I selv kan præge stilen og planløsningen. Det rummelige hus byder på tre etager, inklusiv kælder, og med til ejendommen følger egen have samt en kombineret garage- og udhusbygning.
Villaen er opført i 1931, og den fremstår med rødstensfacade, muret gesims og sadeltag, der har kvist. Flere af husets vinduer er udskiftet i 2025, og indenfor er der lagt nye trægulve i størstedelen af stueplan.
Sidstnævnte indeholder blandt andet en stor og regulær stue, som får et naturligt lysindfald fra syd. Fra stuen er der direkte adgang til boligens køkken, der er udført med klassiske fyldningselementer. Køkkenet har fine opbevaringsforhold, og der er udsyn til baghaven.
Husets flisebadeværelse findes ligeledes på denne etage, der derudover inkluderer et godt soveværelse, som har indbyggede skabe. Afslutningsvis er her en entré og en lille baggang.
Førstesalen er for indeværende indrettet med to værelser og et ekstra køkken, og hertil kommer et disponibelt rum og en repos med yderligere skabsplads.
I kælderen er der et fyrrum og tre disponible rum, som eksempelvis kan anvendes til vaskerum og værksted.
Den store garage- og udhusbygning føjer ekstra kvadratmeter til ejendommen, og i udhuset er der installeret træfyr.
Baghaven omgives af hæk og havehegn, og den er anlagt med plæne, buske og høje træer samt et fliseareal.
I bosætter jer tæt på landsbyens hyggelige kro og det rekreative område Den Grønne Plet, hvor der er bålhytte, shelter og legeplads. Knudstrup ligger blot to kilometer fra Thorning, som har skole, børnehave og sportshal samt dagligvareforretning. Fra adressen er der heller ikke langt til Kjellerups mange faciliteter, og I har i øvrigt nem forbindelse til det større vejnet.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Michael Frifeldt
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse