Stor og flot udført ejendom med ugeneret beliggenhed
Det er et hjem af en helt særlig kaliber, som nu udbydes til salg på Vinkelvej i Kjellerup. Der er tale om en flot og velbygget villa med åbne rumforløb og store vinduespartier. Huset er indrettet med to separate værelsesfløje, som forenes af en skøn opholdssektion.
Boligen ligger på en stor og velanlagt grund, som har masser af plads til udendørsaktiviteter. Haven har grøn beplantning og flere terrasseområder, hvor solen kan nydes fra morgen til aften. Den private fodboldbane vil med sikkerhed blive et hit hos børnene, og udefaciliteterne inkluderer også et par rigtig gode udhuse.
Ejendommen er opført med integreret dobbeltgarage, og der er både installeret varmepumpe og solcelleanlæg med batteri. Energiudgifterne er således på et minimum, og i sommerhalvåret er de næsten lig nul.
Inden døre er boligens mange kvadratmeter fordelt over ét enkelt plan. To fine værelser udgør hjemmets børnefløj, og i denne del af huset er der ligeledes et funktionelt bryggers.
I den anden fløj findes det rummelige forældresoveværelse, som har walk-in-closet og eget lækkert badeværelse.
Boligen indeholder derudover et fjerde værelse og et ekstra badeværelse samt opholdssektionen. I sidstnævnte er køkken-alrummet og stuen samlet i ét stort og åbent miljø. Her er loftet ført til kip, og de mange, høje vinduer sørger for et dejligt lysindfald. Opholdssektionen har i øvrigt tre terrassedøre ud til haven, og i den hyggelige stueafdeling er der brændeovn. Køkkenet har bred køkkenø, og det fremstår i et stilrent design med grebsfrie, hvide fronter.
Beliggenheden er endnu en kvalitet ved ejendommen, for man bor roligt og ugeneret, tæt på naturarealerne ved Krabbes Grønne Ring. Samtidig er der ganske kort afstand til byen, og børnene skal kun krydse én vej på ruten til skolen.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Michael Frifeldt
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse