Attraktiv, nyere og rummelig villa i Højdedragskvarteret
Udtrykket ”sjældent udbudt” er nok anvendt lidt for meget over de senere år. Her kommer vi dog ikke udenom det, for det er på alle måder en unik villa, vi her har fornøjelsen af at kunne fremvise for jer – nyere villa fra 2020 i et meget eftertragtet kvarter.
Beliggende på den blinde Lærkevej, får I her rolige og trygge omgivelser. På grunden får I masser af dejlige steder at nyde udelivet, ikke mindst på de utrolig skønne overdækkede terrasser. Udover at byde på god læ og samtidigt være helt ugeneret, kan I her sidde og nyde et godt glas og drømme jer til lunere himmelstrøg, mens I glæder jer over den dejlige fred og ro, som husets beliggenhed giver.
Villaen fremstår harmonisk og indbydende med ekstra højt til loftet, med flotte og spændende løsninger, både inde og ude. Her får I en separat forældreafdeling med soveværelse, badeværelse og walk-in, mens børneafdelingen byder på to værelser og endnu et badeværelse. Sammen med børneafdelingen er der et kontor/mindre værelse og via fordelingsgangen er der adgang til den skønneste overdækkede terrasse, hvor man kan bruge grillen eller pizzagrillen hele året. Ydermere er her en rummelig baggang.
Derudover giver villaen jer et lækkert køkken/alrum med fantastisk lysindfald – køkkenet er bl.a. med ekstra dyb bordplade og elementer – man mærker hurtigt at sælger har tænkt over alle detaljer. Desuden er der en god og meget hyggelig stue, hvorfra der er udgang til husets anden overdækkede terrasse.
Sammenbygget med ejendommen er en dobbelt carport med plads til begge biler, og tilhørende en god og stor garage, der kan bruges til mange formål.
I får en på samme tid enormt charmerende have, der er overraskende let at passe, flot anlagt, opvokset samt med fliser hele vejen rundt om huset. Og I kan nyde solen fra en af de mange terrasser fra den står op og til den går ned.
Fra boligen har I nem adgang til det omfattende stisystem, der trygt og nemt guider hele familien rundt i kvarteret, til skole og daginstitution, Fælleden, masser af gode indkøbsmuligheder, fritidstilbud, idrætsaktiviteter og ungdomsuddannelser m.m.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Martin Vinther
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse