Dejlig landejendom med mulighed for hestehold tæt på Hovedgård
På en dejlig, landlig adresse mellem Odder og Horsens finder I denne skønne ejendom med et tilhørende stort udhusareal og 20.000 m2 grund. Ejendommen ligger en smule højt og med god afstand til naboerne, og med den placering kan I nyde godt af et flot, langt udsyn over landskabet omkring.
Med ejendommen følger en bred vifte af udfoldelsesmuligheder, og for hesteentusiaster er den bestemt en overvejelse værd. Jorden kan nemlig nemt udlægges som græsfolde, mens stalden og laden i udhusdelen snildt kan indrettes med bokse. For hesteinteresserede er det også værd at fremhæve nærheden til Tornbjerg Skov og ikke mindst Vilhelmsborg, som I kan nå på små 25 minutter i bil. Derudover er der skolebus til Hovedgård, hvor der også er indkøbsmuligheder og pasningsmuligheder.
Stuehuset rummer 194 kvadratmeter, som er fordelt på stueplan og en førstesal, og nuværende ejere har boet på adressen i 45 år, hvor der løbende er lavet forbedringer.
Huset er blandt andet blevet hulmursisoleret, og i 2001 blev stueplanet optimeret med gulvvarme og et nyt køkken. Badeværelset på førstesalen og i stueplan er fra samme periode, og derudover er husets vinduer, yderdøre og den indvendige trappe i mahogni. Stuehuset fremstår desuden med sortglaseret tegltag og fast undertag fra 2011. Udbygningerne er opdateret med sort ståltag, mens lade, garage og værksted fremstår med nyere træbeklædning på facaden.
Boligens to børneværelser og forældresoveværelset er placeret på første sal sammen med en dejlig, rummelig stue, der nyder godt af den fine udsigt. Stuen i niveauet under er utroligt lys, for den rammes af solens stråler fra morgen til aften, og fra spisesektionen i alrumskøkkenet er der udgang til en dejlig, sydvendt terrasse, hvor I kan nyde roen, lyset og den flotte udsigt over området, som skifter udtryk fra årstid til årstid.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Jan Pedersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse