Helt perfekt beliggende med kort afstand til blandt andet Horsens, Silkeborg, Skanderborg og Aarhus får I her en skøn villa I kan flytte direkte ind i.
Som I kan se på billederne, står den snorlige efter en netop afsluttet totalrenovering fra A-Z. Det giver ikke så meget mening at nævne alt, der er blevet lavet, for det er nærmest alting! Dermed får I et hjem, hvor I nok ikke skal bekymre jer om noget som helst de første mange år.
Den charmerende og velindrettede bolig er i to plan, hvor stueplan rummer bryggers, lækkert køkken/alrum med klinkegulv, lysindfald fra begge sider og udgang til haven. Desuden er her en stue, badeværelse, værelse og kontor. I stueplan får I behagelig gulvvarme overalt, i øvrigt leveret af fjernvarme. Sammen med de moderne trelagsglas kan I således se frem til ret så fornuftige forbrugsudgifter.
På førstesalen kommer I op til en repos med hyggelig og rummelig kontorplads, badeværelse (også med gulvvarme) og endelig yderligere tre værelser, så I altså får I alt fem af disse.
Overalt er der anvendt kvalitetsmaterialer og gennemtænkte løsninger. Alt inventar er fra Kvik og tegner en harmonisk, rød tråd gennem hele huset.
Jeres have fås nok ikke nemmere. Alligevel vil I helt sikkert få enormt megen glæde af den, ikke mindst på den store og ligeledes nyanlagte træterrasse, hvor I kan sidde dejligt ugenerede.
Hovedgård er et rigtigt godt lokalsamfund. Her er børnepasning, skole, idrætshal og boldbaner, samt indkøbsmuligheder i form af blandt andet SuperBrugsen og 365discount. Alt dette er inden for kort afstand. De gode busforbindelser til Aarhus, Vejle, Horsens m.fl. er bestemt også et plus, der skal regnes med.
Den gennemgribende modernisering af villaen er sket med en stor respekt for den oprindelige stil – noget som I især ser på førstesalen, hvor de fritlagt bjælker er med til at understrege den unikke atmosfære.
Mød os på Facebook
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Søren Stær
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse