60'er-hus i nye klæder: lækkert istandsat etplansvilla ud til Helledalen
Her på Fyrrehøjen 9 er der virkelig kræset for detaljen. Den oprindelige 60'er-villa blev nemlig moderniseret helt i bund for blot to år siden, så den fremstår som et helt nyt hus, selvom den oprindelige charme stadig er bevaret i valg af bl.a. Arne Jacobsen detaljer og træbeklædninger i mahognitræ på facaden.
Som I allerede nok kan fornemme, så er der ikke sparet på kvalitet. Når I træder ind, er det derfor herregårdsplankegulve, der breder sig i leverummene, og portugisisk granit i badeværelserne. Der er selvfølgelig gulvvarme overalt, ligesom der er Svane-inventar i køkkenet og på de to badeværelser. Selve indretningen er perfekt til familien, for I får to værelsesafdelinger, der placerer sig med to værelser i hver ende af huset. Badeværelserne er ligeledes strategisk placeret, og eller fuldendes praktikken af et bryggers i forbindelse med entréen. Dog kan vi ikke runde af, før vi har dvælet lidt ved køkken-alrummet, der har åben adgang til endnu en stue i forlængelse, og giver plads til, at hele familien kan samles.
Udenfor står huset også helt pudset og skarpt, mens grunden omkring er holdt så nem som muligt. Her er desuden en bred carport med skur, og prikken over i'et må være det store terrassemiljø, hvor I altid kan finde en solrig og ugenert plet at slå jer ned i.
Fra den lukkede vej er der stisystem til skole og hal, så de små får tidligt skabt sig et selvstændigt børneliv, og daginstitution finder I indenfor samme behagelige gåafstand. Indkøb kan sågar klares lige rundt om hjørnet, så er I pludseligt løbet tør for mælk, kan I nærmest nå at hente en ny, før gæsterne har fået jakkerne af. Det tager heller ikke mange minutter at cykle ind til Viborgs midtby, der ligger lige på den anden side af søerne – og hvis ikke dagene skal gå med byliv og cafébesøg, så kan I få dem til at gå med spadsereture i skoven og i det kuperede terræn i Helledalen, der endda har vundet en arkitekturpris, og ligger lige ved siden af.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Anders Varming
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse