Spændende renoveret villa beliggende i børnevenligt område i Viborg
Drømmer I om at finde en anderledes og spændende bolig, der på en og samme tid oser af stemning og stil, hvor I kan flytte direkte ind, så skal I se denne smukt istandsatte villa, der oprindeligt er opført i 1962 og tilbygget i 1970, men som i dag fremstår moderne, lys og indbydende.
Villaen ligger i et stille område nær Islandsstien, der fører ned til byen og banegården og med den bynære placering tager det ikke lang tid at gå til byens puls, og der er flere gode vandre- og løberuter i det nære miljø. Derudover findes der både pasningstilbud, skole og indkøbsmuligheder tæt på.
Indretningen passer rigtig godt til familielivet med rummelige fællesrum samt både en forældre- og en børneafdeling samt en bryggersafdeling, der er etableret i den gamle garage og her er masser af plads til at håndtere vasketøjet, ligesom der let kan køres en barnevogn inden for. Her ligger også et badeværelse med udgangsdør.
Istandsættelsen er sket fra 2017 og her er der ikke gået på kompromis ved valget af kvalitetsmaterialer og således har Svane leveret et smukt køkken i serien WBL med indbyggede NEFF ovne, hvidmalede fronter og kompositbordplader samt inventar til både bryggers og badeværelse. Derudover er der nyt tag og udhæng fra 2018 og størstedelen af vinduerne er skiftet ud.
Hjerterummet i boligen er det åbne køkken-alrum, der ligger i delvis åben forbindelse med opholdsstuen, hvor en brændeovn bidrager til stemningen. De store vinduer lader lyset strømme ind og der er videre udgang til en sydvendt solrig terrasse, der lader inde og ude smelte sammen om sommeren. Fra stuen er der indgang til 2 værelser og fra alrummet er der indgang til en forældreafdeling med entré, et soveværelse, et walk-in closet samt et wellness badeværelse med dobbelt bruser og et fritstående formstøbt badekar i sten.
Boligen gemmer på et kæmpe aktiv, der er den 50 kvm store opvarmede kælder, der står opført som erhverv, og her sætter kun fantasien grænser for anvendelsesmulighederne.
Ude er der anlagt en have, der er let at vedligeholde, og i haven er opført et udhus med god opbevaringsplads.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
René Sørensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse