En unik, historisk, smuk og herskabelig ejendom ved domkirken i Viborg
I Viborgs yderst charmerende område ved domkirken kun ca. 350 meter fra Hjultorvet og 400 meter fra Søndersø, ligger denne markante og historiske ejendom. Gaden er stille og rolig, og ved ejendommen har man 3 parkeringspladser og en garage, der er opført i samme stil som boligen.
Ejendommen har indtil 2022 fungeret som kontordomicil, men i 2022 blev den omdannet til en privat bolig med et imponerende etageareal på hele 448 kvm, der kan rumme den store familie eller måske flere generationer m.m. Den foretagne istandsættelse har været omfattende og især i kælderen er der sket en stor forvandling, Herunder er der opsat et elegant kvalitetskøkken, hvis fronter går igen på badeværelserne, hvilket har skabt en god sammenhæng i rummene.
Dette er dog kun et meget lille udpluk af den lange forbedringsliste, hvor man nænsomt har istandsat og renoveret og samtidig beholdt fine detaljer som messinghåndtag m.v.
Der er to trapper op til indgangspartierne. I den ene træder man inden for i en lille gang, hvor der ligger et smukt badeværelse og ved siden af trappeopgangen et værelse. På den modsatte side af entréen træder man ind i en hyggelig stue, hvorfra der er udgang til endnu en entré, og via en dobbelt fransk dør får man adgang til et hyggeligt køkken-alrum. Det elegante køkken er på smuk vis integreret i rummet.
Tager man trappen op til 1. sal, kommer man op på et repos, hvor der til den ene side ligger et stort værelse og til den anden side et badeværelse med et fritstående badekar. Her ligger tillige en afdeling med et stort værelse/bibliotek/stue samt 3 værelser.
På 2. sal gemmer sig et repos med indgang til et værelse med synlige hanebånd og åbent op til kip samt med eget smukt nyt badeværelse. På den anden side af reposen ligger endnu et værelse/walk-in closet.
I den højloftede tørre kælder finder man et stort bryggers med god opbevaringsplads, indgangsparti med entré, et stort disponibelt rum med grovkøkken og toilet samt gang med indbyggede skabe og indgang til endnu et disponibelt rum og et depotrum.
Til boligen hører en hyggelig lille have.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Anders Varming
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse