Mulighedsrig rødstensvilla lige mellem Randers og Viborg
Velkommen til Randersvej 18 i Hammershøj, hvor vi udbyder denne bolig i halvanden plan med en solrig have samt blot 20 minutter til byliv. Huset trænger til en overhaling, men kommer til gengæld med en mulighedsrig planløsning og venter blot på at blive istandsat og gjort til et hyggeligt hjem. Velkommen!
Du skal nu ind at se nærmere på et stabilt bygget rødstenshus med stort potentiale, som breder sig ud over 121 kvadratmeter fordelt på to etager. På stueplan venter et badeværelse med gulvvarme samt et køkken i åben forbindelse med en stue, som leder videre ud til en meget dejlig udestue – og den vender vi tilbage til senere! Ydermere råder etagen over et regulært værelse, og nu åbner mulighederne sig synligt op. Husets køkken kan nemlig forlænges ved at vælte væggen ind til værelset, så der på den måde opstår alrum eller blot et endnu større køkken til at kokkere og brygge kaffe.
På øverste etage venter to gode værelser, og her hersker fritlagte bjælker samt en luftig udsigt til himmel og hustage, mens der i den helt anden retning tilbage i stueplan er adgang til en mindre kælder. Og lad os så gå i udestuen, som nuværende beboere selv har skabt!
De har nemlig dækket terrassen til, så i dag står den både brugbar, lun og læfuld langt inden sommersolen melder sin ankomst. Både udestuen og haven vender mod syd, og så kan vi fremhæve, at grunden også kommer med både garage, p-plads, carport samt udhus – kort sagt et hjem med mange muligheder både inde og ude!
Her i Hammershøj er der alt det vigtigste, og I kan gå til det hele. Skole og børnehus ligger praktisk side om side, og lige ved siden af ligger Hammershøj Hallen og byens populære friluftsbad. I byen er der også Dagli’Brugs, lægehus og et aktivt forsamlingshus, og udenfor bygrænsen venter mange smukke vandreruter. Bussen går direkte til Randers og Viborg, og i bil er der kun 20 minutter til begge byer samt Hobro og Bjerringbro.
Vil du med på en fremvisning og se husets muligheder?
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Frederik Ditlev Kristensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse